#OT292. Kreativitet og familieglæde

#OT292. Kreativitet og familieglæde

Foredrag af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 01.07.2007

Når mennesker lever i skabeglæde. Fritid og studiedage

I verdensstaten vil menneskene få flere og flere fridage, men de vil ikke bare blive brugt til lediggang. Forløbersymptomerne for alt dette ser vi i dag i form af aftenskoler og folkeuniversiteter. Da der ikke er noget materielt eller fysisk arbejde, må arbejdet blive mere af åndelig natur. Verdensstaten vil gratis stille lærere og undervisning til rådighed, så man kan studere filosofi, historie, kunst, videnskab, sprog, samfundsøkonomi, håndværk, alt efter hvor man har sin særlige lyst, sine interesser og evner. Man vil også kunne studere åndsvidenskab og derved komme mere i kontakt med livets love og på denne måde blive højnet til modtageligheden af den kommende store fødsel. (Se LB1 stk. 109).

Martinus ved skrivemaskinen
Martinus ved skrivemaskinen på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, 2000 København F

Genier og kreative mennesker

Alle mennesker vil i fremtiden blive meget kreative og store kunstnere inden for alle mulige områder. Ethvert menneske skal blive et geni på så at sige alle kunstneriske områder, og til sidst blive en genial livskunstner. Menneskene vil være lykkelige og leve i skabeglæde, de vil underholde hinanden i kraft af alle deres geniale og glimrende talenter. Som livskunstnere vil de underholde næsten, hvilket også er det samme som at tjene sin næste.

          Martinus: “Kristendommen er en manifestationsmåde, der først er fuldkommen, når den er blevet til genialitet i væsenets bevidsthed og væremåde. Den er intet mindre end den største kunstart, der eksisterer, idet den er selve livskunsten. Dette at leve er i allerhøjeste grad en kunst.” (Kulturens skabelse, bog nr. 24 kap. 16).

Martinus på talerstolen i en fyldt sal på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, København F
Martinus holder foredrag i en fyldt sal på Martinus Institut, Mariendalsvej 94-96, København, i 1940-erne. Foto Louis Hertz Lyngby.

Kosmisk kommunisme

Kapitel 4 i Livets Bog 1, Et internationalt verdensrige under skabelse, er på en måde Martinus’ store politiske manifest. Det samme emne tages desuden op i Livets Bog 4, hvor han anvender begrebet “kosmisk kommunisme” og siger, at “kommunismens evangelium” i virkeligheden er Det Nye Testamente. (Se LB4 stk. 1434).

Jesus den første og største kommunist

Martinus skriver: “Jesus af Nazareth, ophavet til “Det Ny Testamentes” kerneideer, er således verdens største og første “kommunist”. Hans væsen eller væremåde udgør billedet eller modellen, efter hvilken det jordiske menneske skal forvandles fra at være “det falske forretningsprincips” slave til at være “det ægte forretningsprincips” geniale udøver, der kulminerer i “hellere at give end at tage”, og i kraft af hvilken guddommelig væremåde al udslettelse af de materielle værdiers samfundsskadelige ophobninger til fordel for en total samfundsmæssig økonomisk ligevægt imellem alle stater såvel som imellem individer vil blive praktiseret.” (LB4 stk. 1333).

Martinus: “Livets Bog vil således ikke kunne indkapsles i eller monopoliseres af nogen som helst form for sekt- eller samfundsdannelse, idet den netop ved sin universelle, upartiske kærligheds- og visdomsmanifestation aldrig kan komme til at eksistere uden lige så godt at være en lærebog for dem, der ikke er medlem af nogen sekt, som for dem, der befinder sig i en sådan, netop i kraft af dens identitet som universaludtryk for livets egen levende religion, i hvilken alle som før nævnt er medlemmer, og alt er læresætninger.” (LB1 stk. 15).
Forside til førsteudgaven af Livets Bog i 1932 i soft-cover med stjernekors og guldtryk. www.martinus.dk

De tolv punkter for jordmenneskets opfyldelse af det store kærlighedsbud

Her citeres Martinus’ tolv punkter fra LB 1 stk. 117:

1. Alle former for uselviskhedens sejr over selviskheden. (Fællesinteressens sejr over privatinteressen).

2. Skabelsen af en international demokratisk verdensstyrelse.

3. Alle landes afrustning til fordel for oprettelsen af et internationalt upartisk verdenspoliti.

4. Udvikling af et internationalt åbenlyst – ikke hemmeligt – højeste lov- og retsvæsen, der repræsenterende videnskabens ypperste væsener på åndelige såvel som materielle områder, kan være kvalificerede til at kende forskel på “abnorme handlinger” og “forbrydelser”, – kender udviklingens gang og tilværelsens evige love og dermed være en garanti for absolut ret og retfærdighed for alt og alle.

5. Afskaffelse af private individers besiddelse af værdierne til fordel for verdensstatens tilegnelse af disse.

6. Afskaffelse af penge til fordel for indførelse af et individs personligt ydede arbejde som eneste betalingsværdi og kvitteringen herfor som eneste betalingsmiddel for samme person.

7. Oprettelse af et for hele verdensstaten fælles barndoms-, alderdoms- og sygdomsfond på basis af afdrag fra arbejdskvitteringerne.

8. Udnyttelse af maskinerne til forkortning af den materielle arbejdstid til fordel for studiedage og åndsforskning.

9. Afskaffelse af al voldspolitik og blodsudgydelser.

10. Afskaffelse af tortur-, prygle- og dødsstraffe til fordel for kyndige internerings- og opdragelsesforanstaltninger.

11. Udvikling af vegetariske næringsmidler, sundhed og legemspleje, sunde og lyse boligforhold.

12. Udvikling af åndsfrihed, tolerance, humanitet og kærlighed til alle levende væsener, til mennesker og dyr, til planter og mineraler. (LB1 stk. 117).

 

Den unge Martinus med fin bowler-hat og mappe under armen. www.martinus.dk

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.martinusshop.dk

Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk