Martinus’ brev til Krishnamurti har to gange fået en offentlig omtale i tidsskriftet “Okkultisten”, nemlig i februar 1941 og april 1943. I den sidstnævnte omtale står der, at brevet var undertegnet med “det initierede pragtfulde flammekors”.
Under overskriften “Fra Arbejdsmarken” kunne man læse: “Martinus sendte torsdag den 4. december 1924 en opfordring på dansk til Krishnamurti om at sætte sig ind i dette sprog og Livets Bogs kommende beskrivelse af verdensbilledet. Heri stilles i udsigt en senere afsløring af de to læreres førjordiske kødelige slægtskab. Også vi glæder os til at blive vidne til en ny bekræftelse på alle religioners enhed og fælles udspring.” (Okkultisten, februar 1941, side 39).
I et interview med Heinrich Hansen nævnes brevet også: “På dette tidspunkt var den unge Martinus Thomsen dukket op på arenaen, som i et brev af 5.12.24 havde opfordret præsidenten for ordenen “Stjernen i Øst”, Mr. J. Krishnamurti til at lære sig dansk for at kunne studere det af M. under udarbejdelse værende storværk om livet, men skønt brevet var undertegnet med det initierede pragtfulde flammekors, blev det ikke besvaret.” (Okkultisten, april 1943, side 82).
Alf Lundbeck (1904-1990) har i “Dagbogsblade, Dage med Martinus 1928-1932” også skrevet et lille afsnit om brevet til Krishnamurti. Lundbeck angiver, at Martinus skrev brevet for at beskytte Krishnamurti imod at begå fejltagelser, som han måske senere bittert ville fortryde og for at bidrage til, at denne sag ikke skulle drives for langt ud til sorg for alle parter.
Lundbeck skriver: “Martinus underskrev ikke brevet med sit navn, men med et tegn, der kun var forståeligt for højt åndsudviklede mennesker. Martinus viste mig kopien af brevet og læste det højt for mig en dag, da jeg var inde hos ham.”
Men med hvilket tegn underskrev Martinus så dette brev? Ja, lige siden da har udseendet af dette hemmelige tegn været lidt af et mysterium.