#OT276. Spørgetime om sund kost og sund levevis
Foredrag af Ole Therkelsen afholdt på Væksthøjskolen, Djursland, Ginnerup, Grenå, onsdag den 27.02.2008.
Hvad er narko-animalsk ernæring?
Den narko-animalske ernæring inkluderer animalske kødprodukter, øl, vin og spiritus samt tobak og narkotika, og den er ifølge Martinus meget ødelæggende for sundheden. Selv om det af de fleste anses for naturligt og rigtigt at spise kød, mener Martinus, at det for mennesket af i dag er at betragte som en last. Frigørelsen fra kødspisningen består i en tilvænning til naturlige produkter, så den forkvaklede smagsevne kan omskabes til igen at reagere imod de for organismen skadelige stoffer. Før tilvænningen til tobak og alkohol reagerede smagssansen også meget stærkt mod disse produkter.

Plantebaseret kost er menneskeføde
Menneskenes overgang til den rigtige menneskeføde sker ifølge Martinus ikke kun ved almindelig oplysning i form af skrift og tale, men også ved den erfaringsdannelse og de sygdomme, der følger af at underminere sundheden med den narkotisk-animalske ernæring.
Martinus: “Og det er denne underminering, der i form af alle eksisterende organiske sygdomme er den største agitator for menneskenes udvikling hen imod den virkelige menneskeføde. Og da sygdommene tager til i samme grad som menneskenes ernæringsforvildelser tager til, og en absolut sundhed eller sygdomsfri tilværelse dermed er umulig, så længe lasten eller den narkotisk-animalske ernæringskilde bibeholdes, vil alle mennesker gennem deres organiske lidelser og sygdomme til sidst blive ført mod en renere ernæringskilde, mod den absolutte sundhed” (Bog nr.5, kap. 8).

Hvorfor dræbe dyr, når det ikke er nødvendigt?
Biokemien og ernæringsforskningen viser, at det for mennesket ikke er nødvendigt at spise kød. Man hører ofte selv fagfolk sige, at det ikke er muligt at få en sufficient kost som vegetar, men det er en overtro, som er videnskabeligt modbevist. Når mange mennesker, til og med læger og videnskabsmænd, siger, at man ikke kan leve uden kød, er det mere farvet af deres egen personlige glæde ved kødspisning end af ernæringsvidenskab.
Martinus forudså, at den videnskabelige forskning efterhånden ville nå frem til at vise, at den animalske ernæring er skadelig for mennesket. Denne forskning tog sin begyndelse tilbage i 1950’erne, hvor man begyndte at komme på sporet af, at animalsk fedt kunne være årsag til hjerte-karsygdomme. Nylige store kræftundersøgelser i USA konkluderer, at frugt og grøntsager beskytter mod kræft.

Dyrevelfærd og dyrebeskyttelse
Det er klart, at det er nødvendigt for visse dyrearter at æde kød. Men hvis man er imod vold og blodsudgydelse, hvorfor så spise kød, når det ikke er nødvendigt? – En højere og mere human udvikling afspejler sig i, at mange mennesker i dag ikke ville spise kød, hvis de selv skulle slagte dyrene. Flere og flere mennesker engagerer sig i kampen for dyrenes velfærd. Inhumane former for dyrehold og dyretransporter er kommet mere i fokus i medierne. Dyrenes velfærd kommer oftere op i politiske spørgsmål. Denne i udviklingens gang stigende interesse for dyrenes velfærd er et udslag af menneskenes voksende intelligens og humanitet.
Veganere og vegetarer er mere intelligente
Britiske forskere er sikre: Kloge mennesker er oftere vegetarer end de mindre kloge. I Catharine Gale’s undersøgelse, der den 15.12.2006 blev publiceret i British Medical Journal, målte man tilbage i 1980 intelligenskvotienten hos 8.179 børn. Da man for nylig vendte tilbage til de voksne børn, fandt man, at 4,5 % af dem var blevet vegetarer, og at det havde en klar sammenhæng med deres IQ: Mændene, som var blevet vegetarer, havde en gennemsnitlig intelligenskvotient på 106 mod 101 hos kødspiserne. De kvindelige vegetarer scorede 104 på IQ-skalaen, mens kødspisere scorede 99. Selv når man justerede resultaterne for faktorer som socialklasse og uddannelsesniveau, var forskellen signifikant.

Praktiserer man ikke også det dræbende princip som vegetar?
I forbindelse med det meste af den vegetabilske føde er man også nødt til at slå planten ihjel. Men det er ifølge Martinus alligevel et mindre onde at spise planter end dyr, da planter uden nervesystem ikke kan føle virkelig smerte som dyrene. Dermed være ikke sagt, at planter ikke kan opleve noget i den fysiske verden og f.eks. opleve ubehag ved at blive lemlæstet, men denne oplevelse er på grund af det manglende nervesystem af meget svag og anelsesmæssig karakter. Martinus taler om, at planter har anelsesbevidsthed, mens dyr med nervesystem og de deraf følgende fem fysiske sanser kan opleve realistisk smerte og velvære i den fysiske verden.

Vegetarisk kost
Da mennesket ikke kan leve af mineralsk materie, må det ernære sig ved organisk føde, der består af to dele: vegetabilsk og animalsk føde. I overensstemmelse med vegetarisk praksis viser den moderne ernæringsforskning: Det er ikke nødvendigt for mennesket at spise kød, men det er nødvendigt at spise organisk føde. Mennesket kan altså fravælge den animalske føde og derved praktisere det dræbende princip i mindre grad ved sin fødeindtagelse. Hvis man blandt de animalske produkter indtager mælkeprodukter og æg, praktiserer man det dræbende princip i mindre grad, end hvis man slår dyret ihjel og spiser dets organisme. Organismen er beregnet til dyrets egen livsoplevelse, mens æg og mælk er beregnet til næring. Æg og mælk kan anbefales til den begyndende vegetar, men efterhånden vil man også forlade det, bl.a. fordi man er med til at støtte hele kødproduktionen og slagteri-industrien ved at købe æg og mælkeprodukter.

Plantebaseret kost er bedst
Den veganske føde kan yderligere inddeles i en grovere og finere del. Når man spiser den grovere del af den vegetabilske ernæring, praktiserer man det dræbende princip i større grad, end hvis man spiser den finere del. Til den grovere del hører rødder, stængel og blade, altså kort sagt plantens organisme, som er dens livsoplevelsesredskab. Til den finere del hører de plantedele, som ikke er beregnet på livsoplevelse for planten, men som er beregnet til oplagsnæring for den kommende generation, og som i øvrigt også er beregnet til at være en naturens gave til føde for dyr og mennesker. Spiser man f.eks. frø, kerner, kartofler, korn, majs, ris eller bønner, slår man ikke planten ihjel og spiser ikke dens organisme, som i øvrigt naturligt er henvisnet før høsten.
Endnu bedre er det at spise nødder, bær og frugt, for der kan planten leve videre i bedste velgående selv efter høsten. Martinus anser frugtkødet med dets højere vibrationsniveau for den “ideelle føde” for fremtidens højere udviklede mennesker, og desuden praktiseres herved den mindste grad af drab, som er muligt ved menneskets fødeindtagelse.
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS