#OT275. Den sunde kost

Hvorfor bliver man vegetar?

Der kan være mange årsager til, at man bliver vegetar. Nogle bliver det af økologiske årsager, for at spare på jordens ressourcer, nogle bliver det af sundhedsmæssige eller af religiøse årsager, nogle måske også af økonomiske årsager. Der kan altså være mange grunde til at blive vegetar, men i den naturlige evolution er den sluttelige årsag til, at man bliver vegetar, helt enkelt, at man ikke kan nænne at være med til, at dyrene skal dræbes.

Den højeste motivation og den ædleste grund til at blive vegetar er altså, at man etisk og følelsesmæssigt ikke kan medvirke til drab og blodsudgydelse. Menneskene i dag er pattedyr, der hører til dyreriget, men de vil i evolutionen efterhånden udvikle sig frem til et nyt rige, det rigtige menneskerige, hvorfra man engang vil se tilbage på fortidens barbari. Martinus beskriver det på følgende måde:

 CITAT: Fremtidsmenneskets syn på nutidsmennesket

“Man vil med forfærdelse læse om menneskenes ligæderi, om hvorledes menneskenes kærlighed til dyrene i stor stil kun var en kannibals kærlighed til kød. På pragtfulde museer vil store økser, dolke, slagteknive, jagtgeværer, fiskekroge og andre mordinstrumenter til fremtidens mennesker tale deres tavse sprog om svunden primitiv mentalitet. Gennem historiske værker vil man i en sygdomsfri tilværelse med gysen læse om nutidens syge menneskehed, dens tuberkulose, kræft, nyrelidelser, galdesten, forkalkning, hjertefejl, fordøjelsesbesværligheder, nervøsitet osv. og i sandhed få bekræftet Jesu ord, at hans rige ikke var af denne verden.” (Bog nr. 5, kap. 26).

Hvordan beskriver Martinus det sundhedsmæssige aspekt ved kødspisningen?

Kød er sund ernæring for løver og tigre, hunde, katte og andre rovdyr, men ikke for det moderne nutidsmenneske, der står på et højere udviklingstrin med et højere vibrationsniveau. På grund af denne forfinelse af mennesket er kødet blevet for grov en ernæring, og selv om man til en vis grad kan afhjælpe dette ved at koge og stege kødet, er det stadig for stor en belastning for mennesket at nedbryde og fordøje kødet. Hvis man dagligt spiser kød, fører dette ifølge Martinus til en permanent overanstrengelse, der kan give sig udslag i en svækkelse af organismen, der fører til en række sygdomme især i forbindelse med fordøjelsesorganerne, mave, tarm, bugspytkirtel, lever, galde osv. Også i disse tilfælde skulle det være muligt at eftervise Martinus’ analyser rent empirisk.

           Ernæringen skal afstemmes efter det aktuelle udviklingstrin, og på vort nuværende udviklingstrin er en blanding af frugt på den ene side og korn, kerner og rod-, stængel- samt bladprodukter på den anden side en passende kombination. Til en begyndelse kan man som lakto-ovo-vegetar godt spise æg og mælkeprodukter, men efterhånden vil man også forlade disse animalske produkter, der i det mindste ikke direkte er baseret på drab og ligæderi. Senere vil folk blive veganere, fordi de generelt får den holdning, at dyrene ikke skal være vore slaver.

Den ideelle føde

I løbet af udviklingen vil menneskene efterhånden også forlade den grovere del af den vegetariske ernæring af blade og rødder for mere og mere at gå over til frugternæring. Martinus advarer dog mod allerede i dag udelukkende at leve af frugt, for det hører normalt til et senere udviklingstrin.

           Pointen i Martinus’ lille bog “Den ideelle føde” er, at man af kærlighed til dyrene vil holde op med at spise kød. Man kan ikke nænne at være skyld i, at dyrene skal slås ihjel. Det rene frugtkød er den ideelle føde på langt sigt, fordi det repræsenterer den mindste grad af drab blandt de organiske fødeprodukter, der er til rådighed her på jorden. Martinus har især beskrevet sit syn på den menneskelige føde i symbol nr. 38 “Mennesket og animalsk og vegetabilsk føde” i DEV4 og i den lille bog nr. 5, “Den ideelle føde”.

Hvad er den skæbnemæssige konsekvens af kødspisning?

I Østen taler man om karmaloven, hos os om skæbneloven og i Bibelen om, at man skal høste som man sår, eller gøre det mod andre, som man vil, de skal gøre mod en selv. I daglig tale siger man: “Smil til verden, og verden smiler til dig”. Martinus forklarer også skæbneloven som et spejlprincip (LB4 stk. 1262).

           I fysikken har man Newtons 3. lov: aktion = reaktion, hvilket vil sige, at vi ikke kan handle, uden at det har bestemte konsekvenser. Vi må tage konsekvenserne af alle vore handlinger. Når vi som voksne opdrager børn til at tage konsekvenserne af deres handlinger, burde det jo være let at forstå, at vi voksne også selv må tage konsekvenserne af vore egne handlinger. Ja, hele videnskaben er baseret på loven om årsag og virkning.

Skæbnemæssige konsekvenser at være kødspiser

Det har ifølge Martinus alvorlige skæbnemæssige konsekvenser at være kødspiser, fordi man derved er årsag til, at dyrene bliver dræbt. Menneskene slår dog ikke dyrene ihjel, fordi de hader dem. Da der ved slagtningen ikke er iblandet vrede og had, oplever dyrene det mere eller mindre som en ulykke, når de bliver slagtet. Da skæbneloven virker som en slags spejlprincip, kan kødspisere få ulykkesskæbne, de kan f.eks. blive sårede eller dø ved fly- og bilulykker. Det har også en alvorlig konsekvens at gå på jagt, at fiske og spise animalske produkter fra havet. Drukneulykker, store og små ulykker i hjemmet og på arbejdet kan også være konsekvensen af kødspisning.

           Martinus bebrejdede ikke mennesker, at de spiste kød. Han var alles ven og holdt af alle mennesker, uanset om de spiste kød eller ej, uanset om de var rygere eller ej, uanset om de drak alkohol eller ej, men han ville blot gerne informere om konsekvenserne af disse ting. Hvis man ønskede en bedre sundhedstilstand og beskyttelse mod ulykker, måtte man ifølge Martinus blive vegetar.

Ernæringsvidenskaben efterhånden vil kunne bekræfte Martinus’ analyser   

Det vil vise sig, om ernæringsvidenskaben efterhånden vil kunne bekræfte Martinus’ analyser af vegetarismens sundhedsfremmende virkning.

           Med hensyn til dette at kødspisning skulle kunne være årsag til ulykker, ville det eventuelt kunne bekræftes empirisk ved at lave en videnskabelig undersøgelse af, om der er nogen statistisk sammenhæng mellem dødsfald og kvæstelser ved ulykker og dette, at man er 1. jæger og fisker, 2. kødspiser og 3. vegetar. En sådan videnskabelig undersøgelse er mig bekendt endnu ikke blevet lavet ud fra ulykkesstatistikkerne.

Men på hospitaler og hos forsikringsselskaber kunne man indsamle mange oplysninger til en undersøgelse af, om der eventuelt kunne være en korrelation mellem forekomsten af ulykker på den ene side og drab på dyr samt kødspisning på den anden side.