#OT274. Det kosmiske gudsbegreb
Et foredrag afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 18. april 2008
Den guddommelige skabelse på jorden ved hjælp af verdensgenløsere
Pyramiderne er som nævnt et vidnesbyrd om en åndelig befrugtning, der fandt sted for ca. 90.000 år siden, og den absolut modne frugt vil først kunne høstes årtusinder senere i form af en absolut sand kristendom. Ligesom Martinus var Kristus et af de væsener, som havde fuldendt sin udvikling og fået kosmisk bevidsthed på en højere udviklet fysisk klode, og som inkarnerede her på jorden for at hjælpe sine yngre brødre frem i udviklingen.
Igennem historiens forløb er der således kommet flere verdensgenløsere fra højere udviklede kloder eller fysiske verdener for at vedligeholde og passe den sæd, der blev nedlagt i jorden ved opførelsen af pyramiderne. Pyramiderne taler om den højeste kærlighed og videnskab, om en højere bevidsthed, der kunne materialisere og dematerialisere. Pyramiderne taler stadig dette sprog, og derfor kunne Kristus sige, hvis I tier, skal stenene tale.
Martinus omtaler Ægyptens pyramider i en julehilsen fra 1948.
Martinus: Nævnte [jule]evangelium er netop et budskab, et eventyr fra det virkelige liv om Guds lysende ånd for alle dem, der vandrer i mørket. Den er det store lys, der skinnede over verdens første skabelsesepoker og senere ned igennem alle tider. Den lyste over tilblivelsen af Ægyptens pyramider, den strålede allerede i længst forsvundne og glemte tider over Indiens templer og pagoder og overskyggede kinesiske terræner. Den funklede med en altoverstrålende glans ud fra Judæas bjerge og koncentrerer i dag sit himmelske lys midt i vesterlandenes mørke skæbnenat. I sandhed, dens lys er ligesom “Lynet udgået fra Østen og skinner indtil Vesten”. Guds ånd svæver stadig over vandene. Den smiler til os her i vort nordiske domænes midvinter under begrebet Julestemning. (Martinus, Julehilsen 1948).
Efterskrift i Livets Bog 7
I selve hovedværket Livets Bog nævner Martinus i poetiske vendinger Ægypten, Himalaya, Indien og Palæstina, der har haft stor betydning for verdensgenløsningen.
Martinus: “Tak fordi du har givet mig evne til at nyde denne din himmelske stemmes mægtige musik og tale. Denne vidunderlige stemme, som fra guddommelige væsener har lydt omkring Himalayas sneklædte tinder, har frembragt pyramiderne og sfinkserne og således i årtusinder udfyldt den åndelige atmosfære i Indiens og Ægyptens solfyldte troperiger. Den samme himmelske røst rungede engang ud over Judæas Bjerge, så det gav genlyd i fjerne riger og fjerne tider.” (Efterskrift LB7).
Indvielsen i pyramiden
Naturvidenskaben mener, at Cheopspyramiden er opført som et gravmonument. Martinus derimod mener, at den var et indvielsestempel til brug for kommende religiøse ledere og faraoner. (Hvad er sandhed, bog nr. 3 kap. 20, og Menneskeheden og verdensbilledet, bog nr. 8 kap. 52).
Martinus ved stenkisten i kongekammeret. I baggrunden Sam Zinglersen og Peter Zacho.
Kongekammeret skulle således ikke repræsentere et gravkammer med stenkiste, men et helligt rum til indvielse af aspiranten. Hele pyramidens komplicerede system af gange og kamre skulle tjene til afprøvning og indvielse af de ypperstepræster og faraoner, der skulle blive ledere eller førere for deres folk. Faraonerne fik ikke kosmisk bevidsthed, men ved hjælp af åndelige mestre fik de en lokal indvielse, der var nok til, at de kunne føre folket frem i retningen af menneskelighed.
Fortidens mennesker accepterede de indviede konger, profeter og verdensgenløsere som sønner af Gud, fordi de var guddommeligt inspirerede eller ligefrem ét med Faderen. Det var mysterieprincippet eller den guddommelige suggestion fra konger og ypperstepræster, der styrede og regerede den jordiske menneskehed, da den var på sit barnestadium. Der var nærmest tale om et guddommeligt diktatur. (Proletarbevidsthed og kongebevidsthed, Kosmos nr. 2/2004).
Carl V. Hansen har i Instituttets tidsskrift Kosmos nr. 10/1950 skrevet en interessant artikel Den store pyramides hemmelighed bl.a. om indvielserne i pyramiden (www.martinus.dk). I 1987 seks år efter Martinus’ bortgang udgav redaktør Sam Zinglersen bogen Martinus Erindringer, der var baseret på båndoptagelser af Martinus fra foråret 1963 på Ternevej 5. Senere supplerede Sam disse erindringer med forskellige tilføjelser, og på side 140 er der fra Carl V. Hansens artikel omhandlende indvielsen indføjet et citat, som beklageligvis fremstår som noget, Martinus skulle have sagt ved båndoptagelsen. Martinus plagierede ikke andre forfattere, han var sin egen kilde i kraft af sin kosmiske bevidsthed.
Indvielsen i hverdagens pyramide
Med udviklingen af intelligensen og den selvstændige tænkning vokser menneskeheden efterhånden fra barnestadiet til pubertetsstadiet.
Om den videre udvikling skriver Martinus: “En stor del af samme menneskehed er nu ved at vokse ud af denne kosmiske pubertetsalder og er modne til at stå på egne ben, dvs. til at modtage den kosmiske indvielse. Men nu skal det ikke mere ske ved tempelindvielser eller pyramideindvielser, hvor der skulle bestås vanskelige fysiske og psykiske prøver. Nu foregår indvielsen midt i hverdagens pyramide, og de gejstlige lærere afløses af den åndsvidenskab, der er tilgængelig for ethvert søgende menneske.” (Jomfrufødslen, Kosmos nr. 4/1990).
Menneskenes første religiøse epoke, hvor de i kraft af deres religiøse instinkt og den guddommelige suggestion var bundet til religion og gudsdyrkelse, kalder Martinus “den første grad af menneskehedens store indvielse”. (Et glimt fra verdensgenløsningen, Bog 15A kap. 10).
Menneskehedens anden grad af indvielse i den store indvielse eller skabelsen af mennesket i Guds billede, er den epoke, hvor mørket kulminerer. Mennesket er i dag inde i det, Martinus kalder indvielsen i mørket, der indebærer oplevelsen af virkningerne af dets mørke eller dræbende væremåde og dets generelle ufærdige tilstand. (Bog 15A kap. 11).
Materialismen og gudløsheden
Martinus skriver: “Igennem oplevelsen af materialismen og gudløsheden eller indvielsen i mørket opstår den humane evne eller næstekærligheden, hvis væremåde igen afføder intuitionsevnen, der udgør sansen for kosmisk oplevelse.” (DEV2 stk. 22.5).
I dag er mennesket ved begyndelsen af den tredje indvielsesepoke, og når det senere er kommet helt igennem mørket og denne lidelsesepoke, er dets humane evne, medfølelse og næstekærlighed fuldt udviklet.
Indvielsens tredje grad
Den tredje og sidste grad af menneskets store indvielse finder således sted ved, at det dertil modne menneske i første omgang helt spontant oplever et kosmisk glimt og senere en hel serie af kosmiske glimt.
Martinus: “Det er nu nået frem til at elske Gud over alle ting og sin næste som sig selv. Da indtræder den store guddommelige indvielse, jeg har udtrykt som “Den store Fødsel”. Den er selve kulminationen af indvielsens tredje grad. I denne lyskulmination får væsenet permanent kosmisk bevidsthed.” (Bog 15A kap. 12).
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Titlerne på mine foredrag kan ses på www.scientia-intuitiva.dk
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS