#OT272. Spørgetime om jorden, intuition, døden, sundhed og sygdom

#OT272. Spørgetime om jorden, intuition, døden, sundhed og sygdom.

Et foredrag af Ole Therkelsen afholdt på Væksthøjskolen Djursland, onsdag den 25.06.2008.

1.  Gaia-hypotesen – jordkloden er et levende væsen

Allerede i 1932 i første bind af hovedværket Livets Bog skriver Martinus, at jordkloden er et levende væsen under udvikling. Han behandler ikke den biologiske side i nogen særlig grad, men derimod i langt højere grad den bevidsthedsmæssige side af udviklingen.

          Senere i 1982 blev økofilosof Peter Russell (f. 1946) kendt for bogen The Awakening Earth, der handler om, at menneskeheden udgør en global hjerne, der i vore dage er ved at vågne op.

Kosmos nr. 5, 1950 med symbol nr. 80 Jordklodens dyreepoke – skærsilden

          Men allerede de gamle grækere havde en ide om, at jordkloden var et levende væsen. Gaia var navnet på den græske gudinde for jorden. Det danske navn Moder Jord udtrykker også ideen om, at jordkloden er et levende væsen. Gaia-hypotesen er kort sagt en hypotese om, at Moder Jord eller jordkloden er et levende væsen.

          Gaia-hypotesen blev første gang formuleret videnskabeligt i 1960’erne af James Lovelock (f. 1919), der udførte en selvstændig forskning, der var baseret på økologi og erfaringer fra hans tidligere arbejde hos NASA med metoder til at detektere liv på Mars. Lovelock, der studerede forskellige økosystemer, skrev en række videnskabelige artikler, der først i 1979 i populariseret form fik en større opmærksomhed ved udgivelsen af hans bog Gaia: A New Look at Life.

          To nyere bøger af Lovelock er The Revenge of Gaia (2006) og The Vanishing Face of Gaia (2009). I relation til titlen The Revenge of Gaia er der ifølge Martinus ikke så meget tale om, at jordkloden hævner sig på menneskene, men at der er på godt og ondt tale om naturlovenes virkning, og herunder en lovbunden skæbnemæssig relation mellem menneskene og jordkloden.

I sin 82-års fødselsdagstale den 11.08.1972 viste Martinus det dengang nykolorerede symbol “Jordklodens åndelige struktur i dyreriget” og medgav den korte forklaring, der er gengivet herunder fra stk. 85.1. Med dette symbol påbegyndte Martinus således ifølge sin tale en nykolorering af hele symbolserien over jordkloden i de seks riger. © Martinus Institut 1981
I sin 82-års fødselsdagstale den 11.08.1972 viste Martinus det dengang nykolorerede symbol “Jordklodens åndelige struktur i dyreriget” og medgav den korte forklaring, der er gengivet herunder fra stk. 85.1.

2.  Jordkloden – et selvregulerende levende system

Modsat Martinus arbejder James Lovelock ikke med den bevidsthedsmæssige side, men derimod med den fysiske og biologiske side af jordklodens liv. Det viser sig, at jordkloden har en fantastisk evne til regulere og fastholde samme temperatur ikke blot i årmillioner, men i årmilliarder, på samme måde som mennesket livet igennem kan fastholde en konstant temperatur på 37o, på trods af omgivelsernes svingende temperatur.

          Ligesom mennesket kan fastholde et konstant saltindhold i blodet og de øvrige legemsvæsker, kan jordkloden også fastholde en konstant saltkoncentration i verdenshavene.

          Planeten har også en evne til at regulere og fastholde en konstant iltkoncentration i atmosfæren, hvilket også tolkes som et tegn på, at den er levende.

          Ganske kortfattet beskriver Martinus, hvordan jordkloden ved instinktive eller automatiserede bevidsthedsprocesser (kaldet C-viden), har kunnet ændre og indstille koncentrationen af de forskellige gasser eller luftarter i atmosfæren til fordel for de levende væsener i dens organisme.

Jordkloden – et selvregulerende levende system Modsat Martinus arbejder James Lovelock ikke med den bevidsthedsmæssige side, men derimod med den fysiske og biologiske side af jordklodens liv. Det viser sig, at jordkloden har en fantastisk evne til regulere og fastholde samme temperatur ikke blot i årmillioner, men i årmilliarder, på samme måde som mennesket livet igennem kan fastholde en konstant temperatur på 37o, på trods af omgivelsernes svingende temperatur. Ligesom mennesket kan fastholde et konstant saltindhold i blodet og de øvrige legemsvæsker, kan jordkloden også fastholde en konstant saltkoncentration i verdenshavene. Planeten har også en evne til at regulere og fastholde en konstant iltkoncentration i atmosfæren, hvilket også tolkes som et tegn på, at den er levende. Ganske kortfattet beskriver Martinus, hvordan jordkloden ved instinktive eller automatiserede bevidsthedsprocesser (kaldet C-viden), har kunnet ændre og indstille koncentrationen af de forskellige gasser eller luftarter i atmosfæren til fordel for de levende væsener i dens organisme. Martinus skriver: “Dette glødende legeme bliver mere og mere afkølet på grund af “følelsesenergien” og begynder at få detaljer i kraft af “instinktenergien”. Der bliver atmosfære omkring denne klode. Luft og vand opstår. Disse foreteelser er ganske vist endnu giftige eller uegnede for et højere bevidsthedsliv, men efterhånden får de levende væseners “instinktenergi” eller kosmiske “C-viden” overvundet alle generende detaljer. De giftige foreteelser skiller sig ud, og det krystalklare vand opstår, der senere skulle betyde livsrum for de allerførste former for det dagsbevidste livs indtrængen på jordkloden. Den kosmiske “C-viden” eller “instinktfunktionen” bryder endnu stærkere frem. Krystalliseringen begynder, mineralriget opstår, dernæst planteriget.” (Den mentale treenighed, Artikelsamling 1, stk. 20.2). Videnskaben regner med, at solsystemet og dermed jordkloden blev dannet for 4,6 milliarder år siden, og at det allerførste encellede liv opstod på jorden for ca. 3,8 milliarder år siden. Siden da regner man med, at kloden har holdt konstant temperatur, koncentration af salt i oceanerne og ilt i atmosfæren. Levende væsener har en speciel evne til, på trods af skiftende ydre betingelser, at kunne regulere og fastholde visse fysiologiske parametre på konstante værdier. Denne selvregulerende egenskab træffes kun hos levende væsener. Da jeg studerede miljøkontrol og økologi på Københavns Universitet, blev jeg meget fascineret ved studiet af de forskellige økosystemer, øen, havet, marsken, søen, skoven, marken, fjeldet osv. Ved indgreb i et økosystem viser det sig, at det reagerer hensigtsmæssigt akkurat lige som et enkelt levende væsen. Man kan derfor sammenligne sig med jordkloden og dens biosfære, fordi den er opbygget af forskellige økosystemer og undersystemer, lige som menneskets organisme er opbygget af organer, celler og flere undersystemer. Uden at gå i detaljer med fysiske forhold i forbindelse med definitionen af liv, skal det blot nævnes, at biologen har en række kriterier for, hvornår noget kan anses for at være et levende væsen. På nær et enkelt opfylder jordkloden alle disse kriterier med sikkerhed. Det sidste er spørgsmålet om, hvordan jordkloden formerer sig. For at noget ifølge den materialistiske videnskab skal kunne betragtes som et levende væsen, skal det nemlig kunne formere sig eller reproducere sig seksuelt, som vi kender det fra planter og dyr. 5.3 Makrokosmisk seksualitet og fosterdannelse Naturvidenskaben regner ikke med, at solsystemer og galakser er levende væsener. Når planeter, solsystemer og galakser af videnskaben ikke regnes for at være levende væsener, kan man heller ikke tale om en makrokosmisk formering eller forplantning. Ud fra de videnskabelige kriterier ligger det således lidt tungt med at kunne erklære, at jordkloden er et levende væsen. Selv om man i astronomien taler om en stjernes fødsel, liv og død, har videnskaben tilsyneladende ingen forståelse for makrovæsenernes eventuelle seksuelle reproduktion. Men Martinus derimod forklarer, at jordkloden blev dannet samtidig med solsystemet i kraft af en “makrokosmisk seksualitet” og en “makrokosmisk fosterdannelse”. (Se LB2 stk. 419-421). Elektricitet er det første, der bliver til, når en klode eller et himmellegeme bliver skabt ude i verdensrummet, ligesom det er det første, der bliver til, når vor krop skabes. Samlejet repræsenterer en udløsning af elektriske kræfter i form af vellystfornemmelsen og alle de mange dermed forbundne tanker. Det første, der sker ved skabelsen af en organisme, er altså en opsummering af mentale kræfter, der kan forplante sig videre gennem fysiske kræfter til kønsorganerne. På det åndelige plan sker der samtidig hos et åndeligt væsen en aktivering af de evnecentre eller talentfrø, der rummer al den information, der er nødvendig for skabe dets ny krop. Det først synlige i den makrokosmiske skabelsesproces er stjernetåger, der ifølge Martinus i virkeligheden er udløst “makrokosmisk sæd”. Under en automatisk bevidsthedsmæssig styring dannes der i denne sæd flere og flere synlige punkter, der efterhånden glider ud af den nebuloseagtige tilstand og fortætter sig til selvstændige lysende solsystemer. I den videre udvikling udslukkes lyset på nogle af de afkølede punkter, der således bliver til planeter ligesom vor jordklode. (Læs evt. videre i LB2 stk. 419-428, Den mentale treenighed, Artikelsamling 1, stk. 20.2). I astronomien i dag forskes der i solsystemets opståen, og de nyeste resultater viser hen til, at solsystemet blev dannet ved en fortætningsproces, der fulgte umiddelbart efter en gigantisk stor eksplosion med enorme elektriske og magnetiske udladninger til følge, hvilket i lyset af Martinus Kosmologi kunne tolkes som en makrokosmisk seksuel udløsning af “makrokosmisk sæd”. – Martinus fremholder jo også, at den makrokosmiske fosterdannelse begynder med elektricitet. 5.4 Jordkloden som et levende væsen Det, at klodens fysiske krop er kugleformet, kan ikke afkræfte, at der er tale om et levende væsen. I forhold til andre levende væsener er der kun tale om en forskel i form, men ikke i princip. (Se Bisættelse kap. 83). Vandets kredsløb på denne vor skønne planet kunne siges at være analogt med vort blodkredsløb. Klodens mineralske regioner er skelettet. Planter, dyr og mennesker er som celler i klodens organisme osv. I medierne omtales regnskovene ofte som klodens lunger. Ved planternes fotosyntese produceres der O2, og der syntetiseres kulhydrater ud fra CO2 og H2O. Ved de levende væseners stofskifte forbrændes disse sukkerstoffer under produktion af CO2, H2O og varme. På denne måde kan man også for jordklodens vedkommende tale om åndedræt, respiration og stofskifte. Alle stofforvandlingsprocesser i naturen er analoge med vort eget stofskifte. For at kunne være levende og opretholde sin livsudfoldelse må jordkloden også have fysisk næring, og denne næring får den fra solen. (Bog nr. 14B, kap. 4). Lige som vi får vor energiforsyning ved at indtage mad af høj kvalitet (lav entropi, høj orden) og efterlade affaldsprodukter af lav kvalitet (høj entropi eller høj uorden), sådan spiser jordkloden “solstof”, idet den optager lys eller kortbølget stråling af høj kvalitet (lav entropi), der kan drive fotosyntesen, og den udsender langbølget varmestråling af lav kvalitet (høj entropi) til rummet som en slags afføring. For at holde konstant temperatur må jorden nemlig udsende lige så meget varme til verdensrummet, som den modtager fra solen. Man kan i Martinus’ litteratur flere steder læse beskrivelser af jordkloden som levende væsen, f.eks. LB3 stk. 555-567, Bisættelse kap. 82-87.
Solsystemet med alle planeter

  Martinus skriver om jordklodens udvikling

Martinus skriver: “Dette glødende legeme bliver mere og mere afkølet på grund af “følelsesenergien” og begynder at få detaljer i kraft af “instinktenergien”. Der bliver atmosfære omkring denne klode. Luft og vand opstår. Disse foreteelser er ganske vist endnu giftige eller uegnede for et højere bevidsthedsliv, men efterhånden får de levende væseners “instinktenergi” eller kosmiske “C-viden” overvundet alle generende detaljer. De giftige foreteelser skiller sig ud, og det krystalklare vand opstår, der senere skulle betyde livsrum for de allerførste former for det dagsbevidste livs indtrængen på jordkloden. Den kosmiske “C-viden” eller “instinktfunktionen” bryder endnu stærkere frem. Krystalliseringen begynder, mineralriget opstår, dernæst planteriget.” (Den mentale treenighed, Artikelsamling 1, stk. 20.2).

          Videnskaben regner med, at solsystemet og dermed jordkloden blev dannet for 4,6 milliarder år siden, og at det allerførste encellede liv opstod på jorden for ca. 3,8 milliarder år siden. Siden da regner man med, at kloden har holdt konstant temperatur, koncentration af salt i oceanerne og ilt i atmosfæren.

          Levende væsener har en speciel evne til, på trods af skiftende ydre betingelser, at kunne regulere og fastholde visse fysiologiske parametre på konstante værdier. Denne selvregulerende egenskab træffes kun hos levende væsener.

Jordkloden er et levende væsen

Da jeg studerede miljøkontrol og økologi på Københavns Universitet, blev jeg meget fascineret ved studiet af de forskellige økosystemer, øen, havet, marsken, søen, skoven, marken, fjeldet osv. Ved indgreb i et økosystem viser det sig, at det reagerer hensigtsmæssigt akkurat lige som et enkelt levende væsen. Man kan derfor sammenligne sig med jordkloden og dens biosfære, fordi den er opbygget af forskellige økosystemer og undersystemer, lige som menneskets organisme er opbygget af organer, celler og flere undersystemer.

                      Uden at gå i detaljer med fysiske forhold i forbindelse med definitionen af liv, skal det blot nævnes, at biologen har en række kriterier for, hvornår noget kan anses for at være et levende væsen. På nær et enkelt opfylder jordkloden alle disse kriterier med sikkerhed. Det sidste er spørgsmålet om, hvordan jordkloden formerer sig. For at noget ifølge den materialistiske videnskab skal kunne betragtes som et levende væsen, skal det nemlig kunne formere sig eller reproducere sig seksuelt, som vi kender det fra planter og dyr.

VÄRLDSBILD FÖRLAG

www.varldsbild.se

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

SCIENTIA INTUITIVA  –  Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk