#OT238. Hvem er livet? – MCK 01.08.2010

Foredraget “Hvem er livet” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 1. august 2010.

Den 90-årige Martinus siddende i stol ved gavlen af foredragssalen efter sit sidste foredrag i Martinus Center Klint 29.06.1980. Martinus Institut. www.martinus.dk — Martinus efter sit sidste foredrag i Martinus Center Klint i juni 1980. siddende i stol ved gavlen af foredragssalen

Hvad er liv?

Martinus anerkender som sagt videnskabsmændenes suverænitet inden for deres afgrænsede arbejdsfelt, men han mener, at de går ud over deres kompetenceområde, når de udtaler sig om livets mening og det grundlæggende spørgsmål: Hvad er liv?

I sit syvbinds hovedværk, Livets Bog, har Martinus præsenteret løsningen på livsmysteriet ved ikke blot at besvare spørgsmålet: Hvad er liv? – men også spørgsmålet: Hvem er livet?

Videnskaben spørger: Hvad er liv? – Martinus spørger: Hvem er livet?

Den materialistiske videnskabs mål- og vægtfacitter kan ikke give svar på Martinus’ spørgsmål: Hvem er livet? – Men efterhånden som videnskaben udvikles, vil den til sidst udløse eller afføde dette tilværelsens største spørgsmål: Hvem er livet? –

Hvem er livet?

Denne problemstilling tager Martinus op i LB3 stk. 959-961. Indianere og naturmennesker er i kraft af deres instinkt ikke så meget i tvivl om det, da de umiddelbart fornemmer, at naturen er udtryk for en levende organisme tilhørende en gud eller guder. Denne medfødte instinktmæssige fornemmelse af en levende guddoms eksistens bag alle ydre foreteelser og energiformer bevirker, at de på dette punkt ifølge Martinus er mere i kontakt med sandheden end materialisterne. Naturen eller verdensaltet er det væsen, der på instinkt- og trosbasis i flere religioner er blevet opfattet som guddommen. Men Martinus gør gældende, at efter materialismens kulmination vil man efterhånden nå frem til en åndsvidenskabelig og intuitiv erkendelse af verdensaltet som et levende væsen.

Hvad er karakteristisk for et evigt verdensbillede?

Det er rigtigt, at Martinus’ analyser ikke er videnskabelige i almindelig forstand. Materialistiske videnskabsmænd kan ikke forestille sig, at noget kan være videnskab og sandhed, hvis det ikke kan udtrykkes i talstørrelser, i tids- og rumdimensioner. Både livet og hele verdensbilledet er evige foreteelser, der strækker sig uden for tid og rum. Tids- og rumdimensionelle resultater er baseret på skabte ting med en begyndelse og et ophør. Ifølge Martinus er det levende væsens bevidsthed en evig foreteelse, som skjuler sig bag den midlertidige og materielle fremtræden.

Livsmysteriets løsning

Hvis man vil nå frem til livsmysteriets løsning, må man vænne sig til, at der findes resultater baseret på analyser af evige foreteelser, og at disse resultater ikke er mindre videnskabelige eller sande end de resultater, der er baseret på tidsbegrænsede og hensmuldrende foreteelser.

Evigt verdensbillede må være et billede af evigheden og uendligheden

Martinus Kosmologi udgør et evigt verdensbillede. Et verdensbillede, der skal være evigt, må være et billede af evigheden og uendeligheden. Det må beskrive betingelserne og forudsætningerne for en evig livsoplevelse. Et evigt verdensbillede kan ikke være et billede af skabte ting, der er timelige og begrænsede med begyndelse og afslutning.

Eftersom videnskabens arbejdsområde begrænser sig til en intelligensmæssig undersøgelse af begrænsede ting, der kan måles og vejes, vil det materialistiske verdensbillede derfor have en begrænset gyldighed. Det er den begyndende udvikling af intuitionen, der afføder interesse og behov for forklaringer af de evige og uendelige foreteelser, af hensigter, større sammenhænge og helheder i naturen.