#OT229. Verdensgenløsningens opgave

Foredraget “Verdensgenløsningens opgave” blev afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 04.07.2011.

Den intellektualiserede Kristendom som Det Tredje Testamente af Martinus (1890-1091) — Martinus med udkast til forside af “Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede kristendom. Vanløse Alle 26, den 13 august 1978.

Verdensgenløsningsprincippet og den ny verdensmoral

Grundlaget for den ny verdensmoral vil ifølge Martinus være en intellektualiseret kristendom eller en videnskabeliggjort kristendom. I begyndelsen var kristendommen ganske vist en verdensreligion, men når evighedsanalysen kommer ind i kristendommen, bliver den til videnskab, ja den bliver selve verdensvidenskaben.

Udviklingen i tidligere tider var baseret på at tro og følge autoriteter, men på det sidste stykke i udviklingen frem mod fuldkommenheden skal mennesket blive et selvstændigt tænkende væsen. For åndsforskeren er kosmiske analyser i begyndelsen ganske vist Martinus’ egen personlige viden, men efterhånden som de kan bekræftes ved selvoplevelse og ved egen fornuft og tænkning, overgår denne viden til at blive åndsforskerens egen viden. Formålet med Martinus’ analyser er at føre den studerende frem til en selvstændig forståelse af livet og til en livsopfattelse, der er baseret ikke på tro, men på en viden, der kan bekræftes af egen erfaring. Analyserne er en hjælp til selvhjælp. Livet selv og egne oplevelser og iagttagelser skal vise gyldigheden af de kosmiske analyser og hjælpe os frem til kosmisk bevidsthed.

Kristus sagde: “Ingen kan komme til Faderen uden ved mig”. Ifølge Martinus betyder det, at ingen kan få kosmisk bevidsthed eller opleve Faderens bevidsthed uden at gå Kristus-vejen og praktisere Kristi væremåde. – Privat i venners kreds kunne Martinus udtale: “Jeg kan også sige, at ingen kan komme til Faderen uden ved mig”, hvormed han mente, at det er nødvendigt og uomgængeligt at tilegne sig de kosmiske analyser og omsætte dem i praktisk væremåde for at komme til oplevelsen af Guds, Faderens eller verdensaltets bevidsthed. – Kosmos er et udtryk for hele det evige og uendelige verdensalt, og at få kosmisk bevidsthed er det samme som at opleve verdensaltets bevidsthed.

Det guddommelige skabeprincip og verdensgenløsningsprincippet er det første, Martinus kommer ind på i de to hovedværker Livets Bog (kap. 1-5) og Det Evige Verdensbillede (symbol nr. 1 og 2). Her viser han, at det kosmiske forældreprincip er nødvendigt for menneskets udvikling her på jorden, og at intet trin i denne udvikling kan undværes eller overspringes. Han skriver, at hans verdensbillede er udtryk for den ny verdensimpuls, og i sin litteratur omtaler han sit arbejde som “det tyvende århundredes verdensgenløsning”.

Martinus’ samlede værk Det Tredje Testamente repræsenterer den ny verdensimpuls, hvori kernen netop er den “viden”, der skal afløse “troen” i den gamle verdensimpuls. Tilegnelse af “viden” i stedet for “tro” er et absolut nødvendigt og helt uomgængeligt trin i udviklingen frem mod kosmisk fuldkommenhed.

Er Martinus en verdensgenløser?

Man kunne måske få den opfattelse, at Martinus ikke er en verdensgenløser, fordi han selv i slutningen af sit liv ofte gav udtryk for (bl.a. i bogen Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom, kap. 1), at man ikke skulle opfatte det bibelske udtryk eller begreb “Kristi genkomst” som udtryk for en personlig fysisk genkomst af verdensgenløseren. Han sagde også, at der efter Buddha, Kristus og Muhamed ikke ville komme flere verdensgenløsere, der skulle dyrkes som personer eller autoriteter. Menneskene skal ikke længere føres ved autoritet, og derfor skal man ikke vente, at Kristi genkomst vil ytre sig ved, at han kommer i fysisk skikkelse for at skulle dyrkes.

Men disse udsagn forhindrer imidlertid ikke, at Martinus er en verdensgenløser. Han skulle blot arbejde med andre midler end de tidligere verdensgenløsere, og han skulle holde sin egen person i baggrunden og skabe en ny kosmisk videnskab, der skulle hjælpe menneskene frem til en selvstændig tænkning og forståelse af livet.

Privat kunne Martinus omtale sig selv som “verdensgenløseren”, fortæller flere nære venner og medarbejdere. Hvis der var problemer og besvær, kunne Martinus med livsmod sige: “Ja det må en verdensgenløser også finde sig i”. Martinus har ligefrem skriftligt omtalt sig selv – dog på en ydmyg måde – som “de kommende årtusinders verdensgenløser”. Lars Nibelvang havde blandt Martinus’ flygtige optegnelser fundet en udtalelse, der viser, at Martinus’ bevidsthed altid var indstillet på at fjerne alle former for persondyrkelse. Selv om Martinus vil vise sig at være de kommende årtusinders verdensgenløser, giver han Gud æren for det.

Martinus: “Således er ikke jeg, men Du – i kraft af den del af dit guddommelige væsen og evige princip, som du har givet mig til praktisk og teoretisk demonstration for verdens øjne – de kommende årtusinders verdensgenløser”. (Martinus som vi husker ham, side 27, 1989).

I kraft af sin rolle som verdensgenløser omtaler Martinus indirekte sig selv som et kristusvæsen og et totalt fuldkomment menneske i Guds billede.

Martinus: “I det sidste stadium af verdensgenløsningens udfoldelse, hvilket vil sige: det stadium, i hvilket væsenet bliver færdigudviklet og bliver til det totalt fuldkomne menneske i Guds billede, befordres nævnte udfoldelse udelukkende kun af verdensgenløsere, der for længst er blevet færdige mennesker i Guds billede, er blevet til kristusvæsener.” (DEV2 stk. 23.8).

Martinus ønskede ikke at skabe opmærksomhed om sin egen person, og han forblev da også ukendt af offentligheden i sin egen levetid.

Martinus: “Jeg ønsker absolut kun at lede alle til at undersøge absolut foreliggende kendsgerninger angående Guds ånds manifestation i synlig fysisk foreteelse, lige meget i hvem som helst og hvor som helst denne så end måtte vise sig, og dermed skabe troen om til vished, uvidenhed til viden, religion om til videnskab. Jeg ønsker at bekæmpe enhver dyrkelse af mit eget personlige jeg til fordel for skabelsen af erkendelsen af den hellige ånds virkelige eksistens”. (Omkring min missions fødsel, kap. 9).

Martinus Verdensbillede er helt uden sidestykke

Mange mennesker opfatter blot Martinus Kosmologi som en åndsretning blandt mange andre og slet ikke som noget helt enestående, som et helt uomgængeligt studium for at fuldende udviklingen mod fuldkommenheden. Men Martinus ser sit værk Det Tredje Testamente som den intellektualiserede, udødelige kristendom, der vil blive menneskehedens livsfundament i de kommende årtusinder her på jordkloden. (DIK, Forord).

Martinus: “Alle disse kosmiske analyser har intet sidestykke i verden, og der er ikke andre, der kan lave dem, og der kommer ikke andre, der laver dem. Menneskene får jo efterhånden kosmiske glimt og begynder at få kosmisk bevidsthed, og de kan så uddybe visse lokale ting. Men det, der igennem mig er blevet skabt i verden, er altså det Kristus bebudede menneskene.” (Mit forhold til Gud, foredrag 02.06.1968, www.martinus.dk).

I et andet foredrag siger Martinus: “De synes måske, at jeg praler, men De kan prøve at se, om der er noget magen til. Findes der et andet verdensbillede? – Det gør der ikke. Der er ikke noget andet, der kommer ikke noget andet, og De får ikke andre analyser. De har fået det som videnskab, og det er det, der er ‘talsmanden, den hellige ånd’. Mine analyser er ‘hellig viden og hellige tanker’, og det er dem, der vil blive fundamentet for menneskehedens frelse og for menneskehedens udvikling frem til mennesket i Guds billede.” (Om mig selv, min mission og dens betydning, Kosmos nr. 3/1991).

Et komplet verdensbillede for første gang i klodens historie

Mange indvender imod Martinus Verdensbillede, at det overhovedet ikke indeholder noget nyt. De hævder, at det, Martinus siger, er der så mange, der har sagt før ham. – Et gammelt ord siger, “der er intet nyt under solen”.

Det er rigtigt, at det ikke er Martinus, der har opfundet de evige kosmiske love eller principper, som styrer livet. “De eksisterede, før jeg blev født, jeg har blot haft evne til at kunne sanse dem”, har Martinus sagt gentagne gange. Set ud fra den synsvinkel er der ikke noget nyt i Martinus verdensbillede.

Mange af livets store sandheder er som fragmenter allerede præsenteret i de forskellige religioner og videnskaber på jorden, men med Martinus’ evige verdensbillede er det første gang i jordklodens historie, at der er lavet en fuldkommen og komplet livsforklaring samlet i et logisk, videnskabeligt og matematisk opstillet evigt verdensbillede. Alle vise mænd, religioner og videnskaber har kun brudstykker af verdensbilledet, og derfor har menneskene også tidligere kun lært om disse brudstykker.

Personligt er jeg af den opfattelse, at mange af Martinus’ analyser f.eks. af menneskets seksuelle polforvandling, kærlighed til mikrokosmos, samt spiralkredsløbet og det evige livs struktur aldrig tidligere er blevet beskrevet i litteraturen.

Jan Tarbensen driver forlaget Sciential Intuitiva, der sælger bøgerne på www.martinusshop.dk — 2. Udgave af “Martinus og den ny verdensmoral” er udgivet af forlaget Scientia Intuitiva. www.martinusshop.dk

Martinus’ kærlighedsbevis

Hvordan kunne Martinus nu være så sikker på, at alt det, han skrev, var sandt? – Selv svarede han: “Det er sandt, fordi alle mine analyser går op i kærligheden”. – “Alle mine analyser viser, at alt er såre godt.”

I sine foredrag brugte Martinus forskellige varianter af sit “kærlighedsbevis”. Han sagde, at han kunne være helt sikker på, at han skrev sandheden, fordi alle analyser på alle punkter slutter med facittet – alkærlighed, og at man skal elske sin næste som sig selv. Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Alkærligheden er den højeste videnskab. Alkærligheden er hele verdensaltets grundtone.

Martinus har skrevet et helt kapitel med overskriften “Garantien for mine kosmiske analysers identitet med den evige sandhed”, der omhandler dette kærlighedsbevis. (Omkring mine kosmiske analyser, bog nr. 12B, kap. 25). Her skriver han, at hans oplysningsarbejde kun har kunnet skabes i kraft af kosmisk bevidsthed, og det kan kendes ved, at hans analyser ikke i noget som helst felt har andet facit, end at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.

Igennem sine højkosmiske visioner fik Martinus den gave at kunne analysere verdensaltets struktur i tekst, billeder og symboler, som nu kan læses og studeres. Men kunne Martinus mon ikke tage fejl i sine analyser af verdensbilledet?

Martinus: “Jeg kan ikke tage fejl, for jeg har ikke opfundet det. Jeg kan vise, at hver eneste analyse den fører til slutfacittet kærlighed, og der er ikke et eneste sted, der fører til det modsatte. Derfor kan jeg sige, at der er ikke noget højere end denne åndsvidenskab, der nu er skabt, og der kommer ikke noget højere. Den vil komme til at bære den kommende verdenskultur, og de mennesker der i dag glæder sig over den og har gavn og nytte af den og hjælper den, de er den ny verdenskulturs pionerer, og det er dem, der skal føre det frem.” (Foredrag 30. juni 1969, salgs-cd2).

Man kan ikke danne en sekt på det faktum, at to og to er fire. En videnskab kan ikke bindes i en sekt, og der er ingen kontingent og forening med medlemskab omkring Martinus Åndsvidenskab. Enhver er frit stillet til på biblioteker eller hjemme at studere Martinus’ værker, lige som man kan studere værker af Freud, Marx eller Einstein. Der er ingen binding, det eneste bånd er den interesse og glæde, man har ved at beskæftige sig med Martinus’ kosmiske analyser. Martinus sagde, at lige som man er frit stillet til at vælge, om vil sidde i solen eller skyggen, er man også frit stillet til, om man vil studere analyserne eller ej. Hele Martinus’ livsværk er en ren gave til menneskeheden, det er helt frit.