#OT224. Lidelsen intuitionens kilde

Foredraget “Lidelsen intuitionens kilde” blev afholdt den 14.08.2011 af Ole Therkelsen på Fynbogården i Bjerre, 8700 Horsens

Erindringsbogen "Martinus som ve husker ham" blev udgivet af Sam Zinglersen, Ternevej 5, Frederiksberg — Forsiden til bogen “Martinus som vi husker ham” blev udgivet af Sam Zinglersen, Ternevej 5, 2000 Frb. shop.martinus.dk

Er alle lidelser i forbindelse med krigene forgæves?

Ifølge Martinus ville der måske nok forekomme krige på jorden de næste 500 år. Men om 100 år skulle de store verdenskrige være overstået, og derefter ville de internationale afrustningsforhandlinger føre til, at krig bliver forbudt. Det vil blive forbudt for det enkelte land at have sit eget militær, der skal kun være en militærmagt, og den skal være hos verdenspolitiet.

Det krigsministerium, der for lang tiden siden ændrede navn til forsvarsministeriet, skal til sidst blive til et tilgivelsesministerium.

Hvis der ikke kom flere krige på jorden, ville menneskene ikke kunne udvikle sig videre og komme ud af dyreriget og ind i det rigtige menneskerige. De mange forkerte opfattelsers kollision med kærlighedsloven vil føre dét gode med sig, at menneskene igennem denne livets egen direkte tale selv kan komme til at erfare eller opleve forskellen mellem godt og ondt.

Krig er således vejen til fred. Sygdom er vejen til sundhed. Ulykke er vejen til lykke. Egoisme er vejen til kærlighed. Alle de mange lidelser på jorden er ikke forgæves, for de giver menneskene de erfaringer og de talenter, der fører dem frem i kærlig udvikling. Det såkaldte onde er således et ubehageligt gode. Enhver smertelig erfaring giver mennesket den mest guddommelige gave, det kan få, nemlig humanitet og kærlighed.

Med hensyn til nødvendigheden af erfaringsdannelsen ved de kommende verdenskrige, har Martinus analyseret denne problemstilling i forbindelse med symbolet Menneskehedens karma. (DEV2, symbol nr. 25).

Udviklingens vej mod og forholdene i det kommende verdensrige har Martinus analyseret mere detaljeret i forklaringen til symbolet Det kommende fuldkomne menneskerige. (DEV2 kap. 26).

Er lidelsen forgæves, når man ødelagt sig selv ved forkert levevis?

Lidelser og smertefulde oplevelser i forbindelse med misbrug og talentkerneødelæggelse er ikke unyttige erfaringer. Al lidelse afføder en medlidenhedsevne eller medfølelse, der er det samme som den humanitet og næstekærlighed, der fører udviklingen frem til fuldkommenhed. Mennesket har fri vilje til at ødelægge et levende univers i form af sin egen organisme. Men det kommer så til gengæld til at opleve konsekvensen af det ved at skulle opleve livet igennem et ødelagt univers, eventuelt som multihandicappet. Ud over den store udvikling af medfølelse og humanitet har lidelsen også haft det gode med sig, at individet fremover helt er vaccineret eller beskyttet mod igen at ødelægge et levende univers. Vi lærer af vore erfaringer. Fuldkommengørelsen forudsætter et kendskab til alt i livet, både godt og ondt. Erfaringer om det ufuldkomne er den nødvendige basis for skabelsen af det fuldkomne. Lidelseserfaringerne kan være fordelt på forskellige perioder og forskellige områder. Det er ikke alle mennesker, der skal blive narkomaner eller afsporede seksualmordere, men alle skal opleve eller føle den samme mængde lidelse for at udvikle den medfølelse og humanitet, der fører frem til skabelsen af det færdige menneske. (Se evt. DEV5, symbol 73-75).

Bogen om Martinus, Darwin og intelligent design kan købes på www.martinusshop.dk — “Martinus, Darwin og intelligent design – En ny evolutionsteori” af Ole Therkelsen. www.oletherkelsen.dk

Hvordan opstår medfødte sindslidelser?

Alle de forskellige tankeformer udgør tilsammen et menneskes psyke eller mentalitet. Det modtager indtryk fra den ydre verden i form af de elektriske impulser, der går igennem sanseorganerne, og det giver udtryk for disse indtryk gennem de elektriske impulser, der ligger bag dets handlen og udfoldelse. Da både de indadgående og de udadgående impulser i bevidstheden er af elektrisk natur, kan der i forbindelse med negative og forkerte tanker opstå kortslutninger i bevidstheden. Jeget eller selvet er den øverste leder eller hersker af tænkningen og den deraf følgende mellemkosmiske elektricitet og livskraft. I de felter, hvor et menneske er ufærdigt eller uvidende, kan det ikke tænke rigtigt, men det tænker alligevel. Tænkningen bliver eventuelt fejlagtig og ført i blinde. Den bliver negativ og kortsluttende i visse områder af psyken og organismen, som den skulle holde i drift og give sundhed, velvære og normalitet. Kortslutningerne kan efterhånden blive af så alvorlig art, at resultatet bliver psykiske lidelser og sindssyge. Alle mentale forstyrrelser er udtryk for kortslutninger og abnormiteter, der skyldes overgange eller fejlføringer i menneskets elektriske system.

Mentale elektriske kortslutninger opstår ved en vanemæssig fejlagtig indgriben i den normale og automatiske livsførelse. Hvis tænkningen er baseret på vrede og bitterhed, jalousi og misundelse, skuffelse og sorg, pessimisme og sortsyn, selvmedlidenhed og martyriumsfornemmelser, giver det negative, mellemkosmiske, elektriske impulser, som ikke alene svækker psykens og organismens funktion, men også talentkernerne for organdannelse i kommende liv. For eksempel kan talentkernerne for dannelse af en normal og funktionsdygtig hjerne beskadiges. Ifølge Martinus er talentkernerne netop super-mikrokosmiske elektrisk-magnetiske organer eller strukturer. Nydelse af alkohol, nikotin og narko, indtagelse af fejlagtig føde, tilvænning til perverse seksuelle nydelser, virker ligesom negative og fejlagtige tanker nedbrydende på de normale elektriske sanse- og tankeimpulser.

Der kan også dannes talentkerner, der koder for forkerte tankemønstre, som også kan overføres til kommende liv. Hvis et menneske fødes med dispositioner for psykiske lidelser og sindssyge, skyldes det altså ifølge Martinus en vanemæssig fejltænkning i tidligere tilværelser. Ved en permanent, fejlagtig, viljemæssig indgriben i det normale tanke- og bevidsthedsliv skabes de mentale kortslutninger, som efterhånden fører til en beskadigelse af talentkernerne for normal livsførelse. (Læs om elektriske kortslutninger i bevidstheden i LB6 stk. 2160-2163).

Hvorfor opstår sygdomsgener for sindslidelse?

Intelligent design-teorien giver ingen forklaring på årsagen til dannelsen af sygdomsgener, og man kunne fristes til at spørge: Hvilken intelligens skulle stå bag designet af sygdomsgener for sindslidelser? – Mon en sindslidende intelligens?

Darwinismens svar er som altid – ved mutationer med overlevelsesfordel ved naturlig udvælgelse. Men hvilken overlevelsesfordel skulle gener for psykiske lidelser kunne give? –

“Forskere fra Aarhus Universitet finder gener for skizofreni og maniodepressiv sindslidelse”, stod der på universitetets hjemmeside i en pressemeddelelse fra 09.08.2006. Resultaterne publiceres i tidsskriftet Molecular Psychiatry. De to nye sygdomsgener er fundet ved omfattende undersøgelser af arvemassens variation i flere hundrede patienter og raske kontrolpersoner. Det ene gen har betydning for signalering mellem hjernecellerne, og det andet gen, som udtrykkes i hjerneceller overalt i hjernen, ser ud til at have betydning for bl.a. hjernens udvikling og vedligeholdelse.

Det er naturligt, at materialistiske forskere mener, at der er en materiel årsag til sindslidelserne. De psykiske sygdomme formodes således at være forårsaget af sygdomsgener og deres materielle følgevirkninger for hjernens udvikling og vedligeholdelse. – Men graver man dybere i denne problemstilling, melder spørgsmålet sig: Hvorfor er disse sygdomsgener opstået?

Kosmologiens svar er, at sygdomsgenernes dannelse er en følgevirkning af talentkernedefekter, der igen er opstået som en følgevirkning af mentale kortslutninger og forkerte tankemønstre i tidligere tilværelser. Ligesom andre genetisk betingede sygdomme skyldes en genetisk betinget sindslidelse ifølge Martinus Kosmologi en forkert livsførelse i tidligere liv.

Kosmologiens forudsigelse bliver således her, at omfanget af en specifik fejltænkning i befolkningen statistisk vil kunne relateres til forekomsten af et sygdomsgen for en specifik psykisk lidelse. Hvis der er tale om en forøgelse eller en nedgang i forekomsten af sygdomsgener, må man regne med en vis forsinkelse af virkningen (sygdomsgenet) i forhold til årsagen (den vanemæssige fejltænkning), der ligger en levealder forud.