#OT216. Martinus tanker om livet og døden
Den 01.03.2012 bliver Ole Therkelsen interviewet om Martinus tanker om livet og døden af Lasse Ilskov fra familiekanalen.tv i Esbjerg
Er det ikke et større mirakel, at man kan blive født første gang end anden gang?
Martinus forklarer, hvordan undfangelsen og organismeudskiftningen finder sted, i hele kap. 34 i DEV4. Set i lyset af livets evighedsnatur taler han meget naturligt om en organismeudskiftning i forbindelse med en højere udvikling, mens de fleste finder en sådan organismeudskiftning helt usandsynlig.
Hvis der er et klogt menneske, der kan forklare mig, hvordan det kan lade sig gøre at blive født første gang, vil jeg gerne påtage mig at forklare, hvordan det kan lade sig gøre at blive født anden gang! – Er det ikke et større mirakel, at man kan blive født første gang, end at man kan blive født anden gang?
Ét-livs-teorien og flerlivs-teorien
Hvis man på videnskabelig basis opstillede to hypoteser, en ét-livs-teori og en teori om livets konstans, ville jeg mene, at man i dag ikke har midler til at bevise ét-livs-hypotesen og forkaste teorien om liv som et konstant fænomen. I mine øjne står ét-livs-hypotesen svagest, men en sammenligning af de to hypoteser på videnskabelig basis er mig bekendt ikke blevet foretaget, enten fordi videnskaben ikke har interesse for problemstillingen omkring evighedsnaturen – eller ikke har kendskab til Martinus Åndsvidenskab.
Er der en sammenhæng mellem befrugtning og død?
Når bevidstheden er inde i kroppen, er kroppen levende. Når bevidstheden har forladt kroppen, har vi et lig. Det er et faktum, at organisme og bevidsthed er to forskellige ting. Eksistensen af en levende organisme og et lig viser altså, at bevidstheden kan være tilknyttet en organisme, og den kan være uden tilknytning til en organisme. Organismen er opbygget af fysisk stof, mens bevidstheden er af en anden natur. Bevidstheden kan ikke ses med det fysiske øje eller måles og vejes, men den kan erkendes indirekte ved dens virkninger i den fysiske organisme.
Organismeudskiftning
Ofte siger man, at sjælen forlader kroppen ved døden. Martinus taler om et “noget”, som ved døden skiller sig ud fra legemet og efterlader det som et lig, der straks begynder at gå i opløsning. Ligesom vi har set, at dette “noget” kan gå ud af en organisme, så ser vi efter befrugtningen, at det også kan gå ind i en organisme.
Martinus: “Vi ser dette “noget” mere og mere trænge sig ind i en kødklump i form af et foster og lade det udvikle sig og vokse, først frem til den fysiske fødsel, hvor det forlader moders liv, dernæst indkapsler det sig mere og mere i den pågældende fysiske organisme, udvikler denne gennem barnestadiet, gennem ungdomsstadiet, manddomsstadiet for så igen at begynde at forlade kroppen med alderdomsstadiet, der jo i virkeligheden kun er en langsom fysisk dødsproces eller “ligdannelse”. Vi ser ikke direkte dette “noget”, der således tager kroppen i besiddelse, omformer den fra den ene tilstand til den anden, men vi kan jo ikke fragå, at det bliver en kendsgerning, at det ikke desto mindre eksisterer, idet det er dette, der giver kroppen eller organismen liv” (LB4 stk. 1402).
Hvorfor er døden en nødvendighed i evolutionen?
Den materialistiske forsker mener, at når den fysiske krop dør, er der tale om en absolut død eller et absolut ophør af individets livsoplevelse og tilværelse. Martinus argumenterer derimod for, at den fysiske organisme ikke er det virkelige levende væsen, og at væsenet ikke dør, blot fordi det mister sin fysiske organisme. Han ser tværtimod befrielsen fra en forældet eller ødelagt fysisk krop ved dødsprocessen som en forudsætning for en videre evolution og omskabelse. Den fysiske organisme er en maskine eller et foreløbigt opbygget redskab, der er tilpasset de særlige livsbetingelser på det aktuelle udviklingstrin. Den er ligesom alle andre fysiske genstande underkastet tidens tand i form af ælde og slitage. Alderdom er den naturlige dødsårsag, fordi kroppen efterhånden bliver så svækket og affældig, at den ikke længere kan bruges som redskab for fysisk livsoplevelse og skabelse. Martinus skriver om organismeudskiftningens velsignelser, der indebærer, at den affældige olding igen kan opleve en ny strålende ungdom, gøre sig gældende i en ny skabende manddom og hvile ud i en ny salig alderdom (se LB3 stk. 748).
At overleve den fysiske krops undergang
Livets allerhøjeste kerne, X1 og X2, eller jeget og overbevidstheden, er aldrig blevet skabt, og denne kerne kan derfor overleve det fysiske legemes undergang. Martinus skriver, at det ikke ville være så godt, hvis det forfinede og humane kulturmenneske ikke for længst gennem organismeudskiftning var blevet befriet fra dets tidligere øgleorganismer, abeorganismer og primitive fortidsmenneskeorganismer. Men det har været nødvendigt at gennemgå disse tidligere, primitive udviklingsepoker for at nå frem til menneskets nuværende høje udviklingstrin. Dødsprocessen er et uundværligt led i skabelsen af det færdige menneske. Martinus skriver: “Døden er en livsbetingelse for opnåelsen af den højeste legemlige og mentale fuldkommenhed” (Bog nr. 25, kap. 23).
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS