#OT208. Spørgetime om ny symbolbog DEV5, transplantation og fri vilje
#OT208. er en spørgetime om en ny symbolbog DEV5, transplantation og fri vilje afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint den 12.07.2012.

En ny symbolbog – femte symbolbog
I april 2012 udgav Martinus Institut en ny symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 5, der indeholder 33 symboler, nr. 45-77. Disse symboler blev vist for offentligheden, da Martinus i 1955-56 holdt 15 store kursusforedrag, Det Evige Verdensbillede, som blev optaget på bånd og efterfølgende afskrevet. Båndafskrifterne fra disse foredrag og nogle få andre ligger til grund for bogens symbolforklaringer.
For første gang i historien blev den svenske oversættelse udgivet samtidigt med den danske udgave. (Se shop.martinus.dk.og varldsbild.se).
Sygdomme er kortslutninger i tankeverdenen
Den største del af femte symbolbog handler om sygdom og helbredelse i kosmisk belysning. Martinus argumenterer for, at al sygdom skyldes mangel på kærlighed – ikke blot til mennesker, men også til dyr og mikrovæsener, idet han udvider næstebegrebet til også at omfatte dyr og mikrovæsener. (Hvem er min næste?, Kosmos nr. 5, 1987).
På side 2 i den ny symbolbog kan man læse et bevinget ord, der meget interessant kobler næstekærlighed og kristendom sammen med sundhed og sygdom: “Den største lægedom er sand kristendom eller næstekærlighed”. (Martinus, 13.04.1953).
Kortslutninger i tankeverdenen skaber sygdom
I indledningen til den ny symbolbog skriver Martinus: “Symbolerne er beregnet på at være materiale, ved hvilket man kan påvise, at alle sygdomme er kortslutninger i tankeverdenen. Tankeverdenen er en kombination af elektriske, magnetiske kræfter, der udfylder tomrummet imellem de fysiske partikler, som vor organisme består af. […] Disse kortslutninger oplever organismens ophav som sygdomme. Det er disse sygdomme, det ufærdige menneske lider af. Der findes således ikke en eneste sygdom, der udgør en undtagelse herfra. Ud fra denne kendsgerning vil vi her se, at mennesket med sine begær, tanker og vilje kan nå frem til at kunne beherske organismens partikler og derved holde organismen fri af kortslutninger, hvilket vil sige sygdomme.”

Martinus i 1980 om færdiggørelsen af værket
Martinus anså det også for vigtigt, at flere symboler blev udgivet, og kun et år før sin bortgang gav han udtryk for dette.
Martinus: “Jeg kan jo ikke regne med så lang tid mere, men jeg mener, det er da vigtigt, at jeg får sluttet af med flere symboler. Jeg kan naturligvis ikke skrive lange forklaringer om hvert symbol, men jeg kan jo skrive om principperne for hvert symbol. Og så kan man ud fra Livets Bog og de andre værker forstå principperne.” (Rådsmøde 06.01.1980).
Et halvt år senere overdrog Martinus alle rettigheder til Martinus Institut: “Overdragelsen omfatter alle fremtidige litterære arbejder, udkast til nye arbejder og arbejder under forberedelse, alle excerpter, henvisninger, notater, korrespondance, bilag, kort, tegninger og øvrigt materiale, samt retten til at færdiggøre ikke afsluttede arbejder”. (Se martinus.dk, gavebrev, 18.06.1980).
Mindre end tre måneder før sin bortgang sagde Martinus, at det han indtalte på bånd kunne bruges: “Har vi det på bånd? – Ja, for det er om at gøre. Jeg får jo ikke skrevet så meget nu mere. Jeg kan ikke rigtig se, men det jeg siger, det kan jo bruges. Så skal det jo rettes, for talen er ikke det samme. Jeg er begyndt at øve mig lidt på at tale til bånd. Men det er så svært for mig. Jeg kan nemt gøre det, når der er mennesker til stede.” (Rådsmøde 16.12.1980).
Martinus Kosmologi
OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw
MARTINUS KOSMOLOGI KANAL
https://www.youtube.com/channel/UCEvdMYsGqeipSvaF0vowZQw
Ole Therkelsen Apple podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/martinus-kosmologi/id1494569769
Google podcast
https://www.google.com/podcasts?feed=aHR0cHM6Ly93d3cub2xldGhlcmtlbHNlbi5kay9mZWVkL3BvZGNhc3Qv
VÄRLDSBILD FÖRLAG
AMAZON – Ole Therkelsen
Author Profile
www.amazon.com/author/ole.therkelsen
https://authorcentral.amazon.de/gp/profile
MARTINUS INSTITUT
www.amazon.com/author/martinus
SCIENTIA INTUITIVA – Publisher
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download
Tilmeld: Apple Podcasts | E-mail | RSS