Det hele begyndte med Edith Ryssel’s artikel
Der var engang en journalist, der hed Edith Ryssel, der under et rekonvalescensophold på Klintsøgård i Klint skrev en artikel om Martinus Center (dengang Kosmos Ferieby) “Fra en stille sommerferie”, der blev bragt på forsiden af 2. sektion i Berlingske Tidende, søndag den 16. august 1953. Denne artikel blev, ligesom for mange andre, indgangsporten til kosmologien for mine forældre Herdis og Jacob Therkelsen.
I 1937 var min mor kokkepige hos familien Kyed i Lumby på Fyn, hvor hun blev veninde med datteren Gerda Kyed, der senere blev meget Martinus-interesseret. I 1953 sendte Gerda Kyed udklippet om Martinus fra Berlingske Tidende i et brev til slægtsgården Christianelund i Flemming (nu med adressen Flemmingvej 28, 8762 Flemming). Dette avisudklip fangede min mors interesse, og da mine forældre, mine to søskende og jeg besøgte København i 1954, havde mine forældre i forvejen spurgt, om de kunne besøge Instituttet og træffe Martinus. De blev begge meget betagede af samtalen med Martinus. De talte med Erik Gerner Larsson, de fik et prøvenummer af Martinus Instituts tidsskrift KOSMOS (nr. 4, april 1954), og de fik at vide, at der var foredrag i Horsens. De begyndte at gå til foredrag i Horsens og at holde Kosmos, som de abonnerede på i 47 år indtil min mors bortgang i 2001.
Mit første møde med Martinus
Som 9 årig mødte jeg for første gang Martinus til et foredrag i Herning. Fra foredraget husker jeg især to ting. For det første at Martinus afsluttede foredraget med at sige, at man skulle være lige som solen, der varmede og skinnede på alle, både på gode og på onde, på venner og fjender. For det andet at der var en voksen, der forsigtigt spurgte mig, om jeg mon havde forstået noget af foredraget, hvortil jeg svarede: “Ja, jeg forstod det hele”! – Ja, hvor beskeden kan man være?
Der var 50 km fra slægtsgården i Flemming til Herning, og vi kørte i en lille gammel Ford, en Ford Y med kælenavnet Phiselbak, der kun kørte 40 km/time. På vejen til Herning hostede og hakkede bilen noget, så min mor var noget nervøs for hjemturen i mørket, men efter foredraget sagde Martinus: “Tak for i aften og kom nu godt hjem”. Det følte hun som en velsignelse eller en beskyttelse og blev rolig, og hele turen hjem i den lille bil gik strygende. I resten af sine dage sagde min mor, når vi havde haft gæster, ”Tak for i aften og kom nu godt hjem”, og jeg må indrømme, at jeg også selv har taget denne vending på mit repertoire. ”Tak for i aften og kom nu godt hjem”.
Ole Therkelsen
www.OleTherkelsen.info