OT339. Spørgetime om menneskets udvikling. VHD 06.10.2004

Denne spørgetime med Ole Therkelsen blev afholdt på Væksthøjskolen Djurland, Suddanlvej 1, 8600 Grenå, onsdag den 6. oktober 2004 efter foredraget “Det ny menneskes tilsynekomst”

Meningen med evolutionen er udvikling af bevidsthed

Hvad er forskellen på forskning fra neden og forskning fra oven?

Naturvidenskaben forsker i mål- og vægtfacitter, og det er denne intelligensmæssige forskning, som Martinus kalder forskningen fra neden eller forskningen på tværs af materien. Den beskæftiger sig med den ydre fysiske side ved fænomenerne og fører til et mekanistisk eller et reduktionistisk verdensbillede, fordi opfattelsen af livet bliver reduceret til noget rent mekanisk og materielt.

Åndsvidenskaben forsker i livsytringsfacitter, dvs. i meningen og hensigten med alle bevægelser og ydre former. Denne intuitive forskning i livets taleellermeningen med livetudgør forskningen fra oven eller forskningen på langs af materien.

Martinus argumenterer for, at noget livløst ikke kan være årsag til bevægelse. Der må ligge noget levende bag en bevægelse. Enhver bevægelse bliver således en livsytring, og Martinus bruger ofte udtrykket: “Bevægelse er livets fornemmeste kendetegn” (LB3 stk. 675, LB5 stk. 1641, LB6 stk. 2323).

Livets Bog - Det Tredje Testamente — Forside til Det Tredie Testamente – Livets Bog. Denne nye titel så dagens lys for første gang den 24. nov. 1981 på Borgen Forlag

Hvad er forskellen på forskning i livsytringer og forskning i mål- og vægtfacitter?

Forskellen på Martinus Åndsvidenskab og naturvidenskab kan belyses med en analogi, der drejer sig om en videnskabelig undersøgelse af en bog. Naturvidenskaben, der arbejder med mål- og vægtfacitter, ville veje bogen, måle dens højde, længde og bredde, tælle antal sider, kommaer og punktummer, lave analyser og diagrammer med hyppigheder af de forskellige bogstaver. Man ville lave en grundstofanalyse af tryksværten og undersøge papirets fibre i et elektronmikroskop osv. Men på denne måde vil man ikke komme bogens indhold nærmere.

Videnskabens forhold til meningen med livetog livets direkte taleer analogt med analfabetens til en tekst. En analfabet ser de fysiske tegn lige så godt som en læsende person, men analfabeten får ikke fat i den usynlige mening eller det åndelige indhold bag tekstens fysiske udformning. Materialisten ser alle naturens ydre former og konkluderer som analfabet i livets skole, at de er meningsløse, og at det hele er planløst. Videnskaben har med sit udgangspunkt i postulatet om objektivitet afskåret sig selv fra at forske i planen og meningen med naturen og hele evolutionen. Det gør jo ikke videnskabens resultater mindre korrekte inden for det rent materielle område, men ad denne vej kommer man ikke til meningen med livet og løsningen af livsmysteriet.

Ifølge Martinus er hele den fysiske verden som en opslået bog, en livets bog. Den fysiske verden er livets skole, der har livsoplevelse og udvikling til formål. Martinus’ hovedværk Livets Boger således en grammatik og lærebog i livets sprogeller livets direkte tale. Denne tale rettes mod alle i den fysiske verden, mineraler, planter, dyr og mennesker, uanset om man ved det eller ej, uanset om man forstår det eller ej. Åndsvidenskabens opgave er at lære åndsforskeren at læse i den virkelige livets bog for at forstå meningen og hensigten med alle oplevelser i livet. Materialisten med sine golde og døde mål- og vægtfacitter må stå som en analfabet over for denne tilværelsens virkelige livets bog.

Ideen med Martinus Åndsvidenskab er at finde den usynlige mening bag ved de ydre former. Der er inkarneret en ide i alle menneskeskabte ting, som f.eks. i en kop, der kan indeholde en drik, eller i en stol, som man kan sidde på. Men ifølge Martinus er der også inkarneret en ide i alle naturens skabelser.

Kort sagt er meningen med alle mineraler, planter, dyr og mennesker, at hver enkelt skal kunne opleve livet og udvikle sig frem til at blive til et alkærligt og fuldkomment væsen med kosmisk bevidsthed!

Meningen med evolutionen er udvikling af bevidsthed

Hvordan kan man kontrollere rigtigheden af de kosmiske analyser?

Videnskab er som sagt dokumentation af kendsgerninger. Hvis en fysiker har opdaget en naturlov, skal andre også kunne gå i laboratoriet og bekræfte denne lovmæssighed. Et resultat skal være reproducerbart, før det kan anses for at være videnskabeligt bevist.

Når det drejer sig om den åndelige videnskab, skal man naturligvis også kunne efterprøve dens facitter og lovmæssigheder med logik og egen iagttagelse. Alle livets store og små personlige oplevelser, alle psykologiske og biologiske fænomener, alle historiske og samfundsmæssige begivenheder må også passe ind i åndsvidenskaben, før at den kan anerkendes som videnskab. For den interesserede i de kosmiske analyser bliver hele livet således et eneste stort forskningsprojekt. Enhver hændelse, oplysning eller oplevelse kan bruges til at teste gyldigheden af de kosmiske analyser.

Martinus anbefalede den studerende af de kosmiske analyser at være yderst kritisk og skeptisk, fordi han mente, at hans kosmiske analyser var så urokkelige, at de kunne modstå selv den stærkeste skepsis og tvivl. Enhver, der er interesseret i at undersøge sandheden i Martinus’ kosmiske analyser, uanset eksamen og akademiske grader, bliver således en åndsforsker.

Hvordan er åndsforskerens metode?

For åndsforskeren er de kosmiske analyser i begyndelsen Martinus’ egen personlige viden, men efterhånden som de kan bekræftes ved selvoplevelse og ved egen fornuft og logik, overgår denne viden fra at være Martinus’ viden til at blive åndsforskerens egen viden. Formålet med Martinus Åndsvidenskab er at føre den studerende frem til en selvstændig tænkning og forståelse af livet, samt til en livsopfattelse, der er baseret ikke på tro, men på en viden, der kan bekræftes ved logik og egne erfaringer.

Livets Bog er for åndsforskeren en håndbog i at iagttage livet, ligesom floraen for botanikeren er en håndbog i at iagttage planter. Livets Bog er en hjælp til at forstå livets direkte tale eller tilværelsens egen livets bog. Martinus er ikke en autoritet, man skal tro på, men han er en vejleder, der viser, hvor og hvordan man selv kan gøre sine iagttagelser af livets love. Når han har skrevet den serie af kosmiske analyser, der tilsammen danner verdensaltets grundanalyser, er det ikke blot for, at man skal studere dem. Hensigten fra Martinus’ side er at animere læseren til selv at finde ud af, om det han skriver nu også virkelig er noget, der kan iagttages. Vore egne oplevelser og iagttagelser skal vise gyldigheden af Martinus’ værk – Det Evige Verdensbillede.

Martinus 1890-1981 — Martinus 90 år fotograferet i Martinus Center Klint i 1980. Hans livsværk kalder Martinus Åndsvidenskab, Martinus Kosmologi, Det Evige Verdensbillede og Det Tredje Testamente

Hvordan var Martinus’ metode?

Martinus’ metode gik ikke ud på løbende at producere resultater, ligesom man gør inden for naturvidenskaben, selv om det kunne forekomme, at han lavede nye specialanalyser, når han blev forelagt nye problemstillinger. Men inden han gik i gang med at skrive de kosmiske analyser, havde han takket være sin intuition fuldt overblik over det evige verdensbillede, livsmysteriets løsning og de evige livslove og principper. Det store arbejde for ham bestod ikke så meget i erkendelsen, men mere i intelligensmæssigt at begrunde og bevise de evige sandheder, som han ellers let kunne have fremsat som postulater, facitter eller færdige resultater. Men så ville han blot have skabt en religion og ikke en ny åndsvidenskab.

Han forklarede engang, at først fik han sin viden ind i bevidstheden i en farveløs og ordløs form, som han så senere måtte mingelere med og sætte ord på. Derefter var det store arbejde at formidle denne viden i en intelligensmæssig og logisk form. Intuitionen er en evne, i kraft af hvilken en konkret viden i form af færdige facitter eller ideer direkte kan opleves. Martinus skriver, at intuitionsevnen kan føre en kosmisk viden frem til dagsbevidstheden som en automatisk analyseringsevne, så intuitionsoplevelsen altid vil give færdige ideer (se LB6 stk. 2194).

Martinus’ arbejde, der strakte sig over 60 år, bestod altså i at gøre disse intuitive facitter og færdige resultater tilgængelige for en almindelig intelligens. I sine kosmiske analyser begrundede han de kosmiske sandheder i logiske tankerækker. Da han kendte regnestykkets facit på forhånd, skulle han med sit forfatterskab redegøre for alle de udregninger, der fører frem til livets højeste facitter. Den studerende kan derfor med logik og egen erfaring og forståelse kontrollere alle de udregninger, der fører frem til de evige kosmiske facitter. Martinus Åndsvidenskab er således ikke et trosobjekt, men en hjælp til en selvstændig tænkning og forståelse af livet.