OT323. Lidelsen er intuitionens og visdommens kilde. • Ole Therkelsen

Lidelsen er intuitionens og visdommens kilde

Foredraget Lidelsen – visdommens kilde er afholdt af Ole Therkelsen i Martinus Center Klint, den 28.05.2005

Smerten og lidelsen viser vejen til sandheden og livet

I følge Martinus er smertefulde erfaringer er vejen til fuldkommenhed. Alle mennesker skal føle den samme mængde smerte og lidelse for at få den samme medfølelse og humanitet. Der er ingen, der slipper lettere om ved det end andre. For at blive det samme må man opleve det samme. Selv om man skal have den samme mængde lidelse for at blive fuldkommen, behøver man dog ikke at opleve nøjagtigt det samme eller gøre præcis de samme fejltagelser.

Skæbneloven, der ifølge Martinus er identisk med årsags- og virkningsloven, bevirker, at man kan lære at se, at der er en mening med lidelsen, nemlig erfaringsdannelse og udvikling (se evt. kommende stk. 23.8-23.12). En ulykkelig skæbne skal ikke ses som en straf, men som en for udviklingen nødvendig konsekvens af ens handlinger, der bringer en fremad i udviklingen. Sygdom er som en klokke, der ringer for at advare om, at man går den forkerte vej. Ofte er mennesker nemlig ikke klar over, at de går den forkerte vej, de oplever deres aktuelle levevis med fejlagtige nydelser som vejen mod lyset. Martinus ser sygdom og smerte som et skærmende gelænder, der beskytter én mod at falde i afgrunden. De mennesker, der får klarhed over dette, kommer ikke til at være i tvivl om, hvilken vej de skal gå. Smerten og lidelsen viser vejen til sandheden og livet. (se evt. LB1 stk. 86).

Er det helt forgæves at have ødelagt sig selv ved forkert levevis?

Smertefulde oplevelser i forbindelse med misbrug og talentkerneødelæggelse er ikke unyttige erfaringer. Al lidelse afføder en medlidenhedsevne eller medfølelse, der er det samme som den humanitet og næstekærlighed, der fører udviklingen frem til fuldkommenhed. Mennesket har fri vilje til at ødelægge et levende univers i form af sin egen organisme. Men det kommer så til gengæld til at opleve konsekvensen af det ved at skulle opleve livet igennem et ødelagt univers, eventuelt som multihandicappet. Ud over den store udvikling af medfølelse og humanitet har lidelsen også haft det gode med sig, at individet fremover helt er vaccineret eller beskyttet mod igen at ødelægge et levende univers.

Vi lærer af vore erfaringer

Vi lærer af vore erfaringer. Fuldkommengørelsen forudsætter et kendskab til alt i livet, både godt og ondt. Erfaringer om det ufuldkomne er den nødvendige basis for skabelsen af det fuldkomne. Lidelseserfaringerne kan være fordelt på forskellige perioder og forskellige områder. Det er ikke alle mennesker, der skal blive narkomaner eller afsporede seksualmordere, men alle skal opleve eller føle den samme mængde lidelse for at udvikle den medfølelse og humanitet, der fører frem til skabelsen af det færdige menneske. (Se evt. DEV5, symbol 73-75).

Hvordan løser Martinus teodicé-problemet?

I kraft af et evigt verdensbillede har Martinus løst teodicé-problemet (se stk. 6.5). For det første forklarer Martinus, at det såkaldte onde eller mørket ifølge kontrastprincippet er en forudsætning for al livsoplevelse. Forudsætningen for, at man kan opleve noget, er, at man tidligere har oplevet noget, der kontrasterer den nye oplevelse. Enhver oplevelse er baseret på en sammenligning med tidligere oplevelser. Man ville f.eks. ikke kunne opleve, at noget var varmt uden tidligere at have oplevet noget koldt. – For det andet er lidelsen ifølge Martinus en konsekvens af ens egen uvidenhed og fejlagtige handlemåde. Erfaringsdannelsen ved oplevelsen af denne konsekvens er en nødvendighed for udviklingen af den medfølelse og kærlighed, der fører frem til fuldkommenheden og skabelsen af det færdige menneske, der ligesom Gud kan kende forskel på godt og ondt. For at kunne skelne mellem godt og ondt må man selv have oplevet begge dele. For bevidst at kunne handle næstekærligt må man ved personlig erfaring have fået kendskab til både godt og ondt. Frugten af al lidelse og smerte er humanitet og kærlighed.

Hvordan kan mørket forsvares eller retfærdiggøres?

Det mest epokegørende træk ved Martinus’ arbejde er, at han har forsvaret og retfærdiggjort mørket og lidelsen i kraft af de evige principper og naturlovene for livsoplevelse. Som sagt er eksistensen af kontraster en nødvendighed for enhver oplevelse. På baggrund af en evigfortid kan der også gives en logisk og retfærdig begrundelse for enhver livssituation. Med en evig fortid kan alt forklares logisk ud fra årsags- og virkningsloven, hvilket ikke ville have været muligt, hvis livet havde en begyndelse.

Martinus påviser, at det onde er et ubehageligt gode. Det ubehagelige, som vi oplever i form af lidelse, er kærlighed i forklædning. Lidelsen er den konsekvens af tidligere ulogiske handlinger, som er nødvendig for at kunne lære at tænke logisk. Lidelsen giver den erfaringsdannelse, der er nødvendig for at blive et logisk tænkende menneske. Oplevelsen af mørke og lidelse er et ubehageligt gode, der er en nødvendig erfaringsdannelse for at bringe udviklingen fremad og opad mod fuldkommenhed.

Hvad forstås ved Martinus’ kærlighedsbevis?

Martinus blev spurgt, hvordan han kunne være så sikker på, at det, han skrev, var sandt. Hertil svarede han: “Det er sandt, fordi alle mine analyser går op i kærligheden”. – “Alle mine analyser viser, at alt er såre godt.”

Martinus sagde også: “Alle mine analyser går op i evigheden. – Kærligheden og kristendommen bliver til videnskab, når man kan se, at det hele går op i evigheden”.

I sine foredrag brugte Martinus forskellige varianter af sit “kærlighedsbevis”. Han sagde, at han kunne være helt sikker på, at han skrev sandheden, fordi alle analyser på alle punkter slutter med facittet – alkærlighed, og at man skal elske sin næste som sig selv. Findes der nogen højere forklaring på livet, end at alt er udtryk for kærlighed? – Alkærligheden er den højeste videnskab. Alkærligheden er hele verdensaltets grundtone.

Garantien for at Martinus analyser er den absolutte sandhed

Martinus har skrevet et helt kapitelmed overskriften “Garantien for mine kosmiske analysers identitet med den evige sandhed”, der omhandler dette kærlighedsbevis (Artikelsamling 1, stk. 8.25). Her skriver han, at hans oplysningsarbejde kun har kunnet skabes i kraft af kosmisk bevidsthed, og det kan kendes ved, at hans analyser ikke i noget som helst felt har andet facit end, at man skal være god og kærlig og elske sin næste. Alt, hvad han har skrevet, er et eneste stort forsvar for overholdelsen af det store bud “elsker hverandre”. Det er en logisk udredning af udødelighed og af, “hvad et menneske sår, skal det høste”. Alt viser sig i sit slutfacit at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener.

Hvornår er sandheden afsløret?

Ned gennem historien ser man, at det ene verdensbillede har afløst det andet, og nogle har derfor fået den opfattelse, at sandheden er relativ, at der ikke findes en absolut sandhed. Men historien viser, at tidligere tiders primitive verdensopfattelser stadig afløses af mere udviklede og videnskabelige opfattelser. Hvor længe kan denne gradvise afsløring af sandheden fortsætte? –

Martinus svarer: “Til der ikke findes flere slør omkring sandheden”. Så vil man igen kunne spørge: Hvornår er der ikke flere slør omkring sandheden? Og herpå svarer han: “Når individets sansebegavelse er så langt fremskreden i sin udvikling, at det er i stand til som en realistisk kendsgerning at opleve, at – alt er såre godt, – da er den evige sandheds afsløring fuldendt, idet nævnte oplevelse netop ikke kan eksistere uden at være identisk med oplevelsen af nævnte sandheds videnskabelige grundanalyse” (LB1 stk. 28).

Man lever i en gammel overtro, når man mener, at noget er ondt. Det såkaldte onde er lige så uundværligt som det såkaldte gode for livsoplevelsen og bevidsthedsdannelsen. Men det forhindrer stadig ikke, at noget opleves som meget ubehageligt. Det onde og det gode bliver således to sider af samme medalje, som Martinus jo så genialt betegner det ubehagelige godeog det behagelige gode. Ordet “gode” udtrykker her, ligesom i udtrykket “alt er såre godt”, den evige side af analysen, mens ordene behagelig og ubehagelig udtrykker den skabte eller timelige analyse af oplevelsen. Men kontrasternes eksistens er et plus for det levende væsen, for uden kontraster ingen livsoplevelse, og dermed intet liv og heller intet levende væsen. Ergo er kontrasternes eksistens et gode for livet og det levende væsen. Analysen “alt er såre godt” er ikke en timelig, men en absolut eller evig analyse.

Hvad er målet for udviklingen?

Menneskene vil udvikle sig frem til at blive hundrede procent humane og kærlige. Med en jævnbyrdig balance mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil mennesket efterhånden få adgang til visdommens tankeklima, der er baseret på intuitionsenergien. At leve i overensstemmelse med livsloven eller kærlighedsloven, at være til gavn, glæde og velsignelse for alle levende væsener, giver de mest positive tanker. Et tankeklima båret af kærlighed og visdom giver mennesket den højeste magnetisme og livskraft, der findes. Denne tænkning, der er baseret på den allerhøjeste kosmiske videnskab, visdom og kærlighed, bekræfter det gamle ord om en sund sjæl i et sundt legeme (se Bisættelse, kap. 47).

De kosmiske analyser kan hjælpe mennesker til en forståelse af livet og dets love, som fører til en positiv livsanskuelse. Man kan lære at se, at alt det ubehagelige dybest set er et ubehageligt godeog dermed udtryk for kærlighed.

Når man føler lykke, glæde og taknemmelighed over for livet og kan se, at alt i livet er såre godt, har man den rigtige indstilling til livet. Når man i alle livets situationer kan se og opleve, at alt er såre godt, så vibrerer de tanker i bevidstheden, der giver den højeste livslyst og livskraft i tilværelsen.

Ifølge Martinus er man færdigudviklet og et moralsk geni, når man i sin udvikling er nået så langt frem, at man ved egne sanser er i stand til at opleve og foretage analysen, at alt er såre godt. Da er man nået frem til livets grundanalyse og den evige sandhed.

Ole Therkelsen, f. 1948, taler og skriver på grundlag af sit livslange engagement i Martinus Kosmologi, har holdt ca. 2.000 foredrag om åndsvidenskaben eller kosmologien i femten lande på seks forskellige sprog, hvoraf flere kan høres på www.oletherkelsen.dk.