Symbol-23-i-Martinus-arbejdsvaerelse-www.martinus.dk

Fra Martinus’ side findes der ingen skriftlig dokumentation, men helt konkret mener jeg, at symbol nr. 23, Lyset, på forsiden af Det Tredje Testamente er opfyldelsen af profetien om “Kristi genkomst på skyerne”, da der på symbolet er indtegnet en Kristus-figur, der stråler over de mørke skyer, der ruger over jordkloden. I symbolforklaringen skriver Martinus ganske vist, at det drejer sig om et kristusvæsen og ikke selve Jesus Kristus. Men der findes alligevel en vis dokumentation for, at Martinus selv knyttede dette bibelcitat om Kristi genkomst til sit eget symbol. På billedet fra Martinus’ arbejdsværelse ses nemlig, at han med to clips har hæftet en seddel på symbolet. På en forstørrelse kan man læse følgende tekst. “Og de skulle se menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed. Mark. 13,26”.

Forstørrelse symbol med bibelcitat. Og de skulle se menneskesønnen komme i skyerne med megen kraft og herlighed og kraft. Mark. 13,26.