Intuition og kosmisk bevidsthed

Intuition og kosmisk bevidsthed

Intuition og kosmisk bevidsthed er titlen på et foredrag, som Ole Therkelsen har afholdt på Væksthøjskolen Djursland, Ginnerup, Grenå, den  28.09.2005. Emnet “kosmisk bevidsthed” behandles ud fra “Martinus Kosmologi” eller “Martinus Åndsvidenskab”, som netop er skabt på basis af Martinus’ intuition eller kosmisk bevidsthed. I kraft af kosmisk bevidsthed blev Martinus en verdensgenløser, en verdenslærer, der stod til rådighed for det 20. århundredes verdensgenløsning, der manifesterede sig i kraft af “Den ny verdensimpuls”, der gik ind over jordkloden i 1900-tallet.

Kristo kun la dana flago. La dana flago estas uzata en la ortodoksa eklezio kiel simbolo de la resurekto de Kristo. La katedralo de Sankta Izaako en Sankt-Peterburgo.
Den genopstandne Jesus Kristus med det danske flag “Dannebrog” fra Isaac Cathedral i St. Peterburg

Martinus får kosmisk bevidsthed

Det var et eventyr fra det virkelige liv, da Martinus fik “kosmisk bevidsthed”. Når vi ser ned igennem årtusinderne, ser vi, at der en gang imellem fødes et helt usædvanligt geni. Efter min mening har vi på denne vor blå planet haft besøg af et moralsk geni i form af den danske forfatter og verdensfornyer Martinus (1890-1981).

Den 11. august 1890 blev Martinus Thomsen født uden for ægteskab i Sindal i Nordjylland, hvor han tilbragte sin barndom og den første del af sin ungdom. Han fik først arbejde ved landbruget, og senere blev han uddannet til mejerist. Han arbejdede derefter på forskellige mejerier rundt omkring i provinsen, indtil han flyttede til København, hvor han senere som 30-årig oplevede en stor bevidsthedsudvidelse. Han fik kosmisk bevidsthed

Martinus levede hele sit liv meget enkelt og sparsommeligt, og i sin levetid tiltrak han sig ikke nogen større offentlig opmærksomhed.

I påsken i marts 1921 gennemgik Martinus det, han selv kaldte “den store fødsel”, hvorved han fik kosmisk bevidsthed. Denne fødsel eller indvielse, der varede nogle dage, ville nok ikke have haft nogen større betydning, hvis ikke den havde efterladt Martinus i en ny bevidsthedstilstand med permanente intuitive eller kosmiske sanseevner. Med disse nye sanseevner fik han adgang til en ny verden, og han var så at sige blevet født ind i en højere verden. At dømme ud fra den kærlighedsvidenskab, han derefter skabte, var denne verden hans virkelige og naturlige hjemsted.

Det forekommer mig, at vi i vor tid her på jorden har haft besøg af en gæst fra en højere verden.

I de sidste 60 år af sit liv skrev han i kraft af sin intuition og kosmisk bevidsthed et værk på 10.000 sider, hvorved han også skabte en helt ny åndsvidenskab og et helt nyt verdensbillede – Det Evige Verdensbillede (DEV). I sit hovedværk Livets Bog i syv bind (LB1-LB7) på knap 3.000 sider bruger Martinus et enkelt sted udtrykket “Den evige visdom” om sit værk. (Livets Bog 1 stk. 7).

Baggrunden for Martinus’ forfatterskab

I bogen Omkring min missions fødsel og i fortalen til hovedværket, Livets Bog 1 (LB1), fortæller Martinus, hvordan den udløsende baggrund for hele hans forfatterskab var den dybtgående bevidsthedsændring, der fandt sted i marts 1921, hvor han oplevede “den hvide ilddåb” og “den gyldne ilddåb”.

Martinus havde ikke siddet ret længe, før han så et lysende punkt i det fjerne, og pludselig kom en kristusfigur til syne. Det var den danske billedhugger Bertel Thorvaldsens skulptur af Kristus, hvor han siger: “Kommer til mig” (Domkirken i København). – Figuren var lille og stod noget borte. Så blev det mørkt, og da det blev lyst igen, var figuren blevet levende og i naturlig menneskelig størrelse. Den var iklædt et gevandt af lysende små stjerner, næsten som en kåbe af diamanter. Det var kolossalt lysende, lyset var snehvidt, skyggerne var blå. Dette Kristus-væsen af blændende solskin kom ganske stille hen mod Martinus, der sad som lammet i sin kurvestol. Han så lige ind i en skikkelse af ild, der bestod af små lysende punkter, omtrent som ved en stjernekaster, blot var gnisterne meget mindre. Til sidst bevægede skikkelsen sig lige ind i Martinus’ krop, ind i hans indre. Her standsede den og blev stående. En vidunderlig ophøjet følelse betog Martinus, og lammelsen var forbi. /Ole Therkelsen
Kristus-skulpturen af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Københavns Domkirke og Thorvaldsens Museum. Martinus havde en lille gipskopi i sin lejlighed.

Martinus: “Den kosmiske ilddåb, som jeg havde gennemgået, og hvis nærmere analyse, jeg ikke kan komme ind på her, havde altså efterladt sig den kendsgerning, at der i mig var blevet udløst nye sanseevner, evner der satte mig i stand til – ikke glimtvis – men derimod i en permanent vågen dagsbevidsthedstilstand at skue de bag den fysiske verden bærende åndelige kræfter, usynlige årsager, evige verdenslove, grundenergier og grundprincipper. Tilværelsesmysteriet var således ikke noget mysterium for mig. Jeg var blevet bevidst i verdensaltets liv og indviet i det guddommelige skabeprincip.” (Livets Bog 1 stk. 21).

Efter den omtalte kosmiske ilddåb havde Martinus således fået nye evner, der satte ham i stand til at skue ind i selve evigheden og uendeligheden. Den 24. marts 1921 havde Martinus fået en permanent kosmisk bevidsthed.

Martinus: “Jeg så, at jeg var et udødeligt væsen, og at alle andre væsener i tilværelsen var evige realiteter, der ligesom jeg selv havde en uendelig kæde af tidligere oplevede liv bag sig, at vi alle var udviklede fra lave primitive former for tilværelse til vort nuværende stadium, og at dette kun var et midlertidigt led i denne udviklingsskala, og at vi således var på vej fremad mod gigantisk høje former for tilværelsesplaner i det fjerne. Jeg så, at verdensaltet var udgørende ét eneste stort levende væsen, i hvilket alle andre væsener hver især var organer, og at vi alle – mennesker, dyr, planter og mineraler – udgjorde én familie, var af det samme kød og blod, billedligt set.” (Livets Bog 1 stk. 21).

Meditationen der udløste bevidsthedsudvidelsen

I 1921 arbejdede Martinus på kontoret i mejeriet Enigheden, hvor han hørte om en ny interessant bog med åndelige emner, som en af kollegaerne, Ove Hubert, havde læst. Da Martinus havde sikret sig, at de nye åndelige retninger også havde noget med bøn at gøre, blev han interesseret i at låne bogen, og en dag i februar 1921 blev han inviteret hjem til bogens ejer Lars Peter Larsen (1879-1948), der senere tog navneforandring til Lars Nibelvang. Igennem de næste syv år blev Lasse Martinus’ daglige samtalepartner og ven. (Martinus som vi husker ham, Zinglersens Forlag 1989).

Ved deres første møde siger Nibelvang til Martinus: “Det eneste råd, jeg mener at kunne forsvare at give Dem med på vejen, er den sidste store lærer Bhagavan Ramakrishnas ord: Fæst din tanke fast på Gud, og alt skal blive vel med dig!” – Inden han forlod mig, lånte jeg ham et par små bøger med hjem; jeg tror det var Bhagavad Gita og Ved Mesterens Fødder. Og så gav jeg ham anvisning på de mest elementære regler for meditation; fordi jeg følte, at jeg stod over for en meget fremskreden personlighed, som muligt i en nær fremtid vilde opnå alt, hvad jeg forgæves havde søgt i en lang årrække. (Lars Nibelvang, dagbog, 1925).

Hermann Rudolph’s katalysatorbog, der udløste den proces, der førte til at Martinus fik “kosmisk bevidsthed”

Martinus fortæller selv, at han ikke fik læst bogen til ende, og at det eneste, han huskede af den smule, han fik læst, var dette, at bogen foranledigede ham til at meditere på Gud. Da Martinus nogle år senere begyndte skrive sine bøger, kunne han hverken huske bogens titel eller forfatter, og lige siden har det været lidt af et mysterium, hvilken bog det var, som Martinus lånte. Efter min egen opfattelse må det være den danske oversættelse fra 1913 af en tysk bog af Hermann Rudolph (1865-1946) Meditationen. Ein theosophisches Andachtsbuch nebst Anleitung zur Meditation udgivet på Verlag der theosophischen Kultur, Leipzig, 1912. (Se denne bogs stk. 2.19).

Lige efter den store bevidsthedsudvidelse var Martinus af psykiske årsager helt forhindret i at læse andres bøger. Hans værk skulle ikke være influeret af andres meninger og opfattelser, Martinus skulle være et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden igennem sig selv.

Martinus: “Den blotte tanke om at læse i en bog var nok til at frembringe en fornemmelse i min hjerne, som om den skulle sprænges. Og i det tidsrum, fra jeg gennemgik den omtalte åndelige proces, og til jeg fundamentalt havde gennemskuet hele verdensbilledet og manifesteret det i billedform, var jeg således ikke i berøring med nogen som helst bog eller nogen som helst anden form for teoretisk vejledning, ligesom jeg forud for mine kosmiske evners opvågnen også må siges at have været en ganske ubelæst mand, idet jeg aldrig har studeret, men kun fået den almindelige almueskoleundervisning, som for mit vedkommende, idet jeg er født på landet, kun udgjorde to gange tre timer om ugen om sommeren og noget mere om vinteren.” (LB1 stk. 22).

Martinus læste siden hverken teosofiske eller antroposofiske bøger. Der er således forkert, når der i andre skrifter påstås, at Martinus skulle have støttet sig til teosofien og antroposofien for at skabe sit verdensbillede. I skolen var Martinus meget glad for bibelhistorie, men han understregede i den grad, at han ikke var kommet til sin viden ved at læse og studere. (Omkring mine kosmiske analyser, bog 12B, kap. 25).

Martinus udtalte: “Der er adskillige, der har sagt til mig, at jeg må have læst og studeret, men det har jeg ikke. Jeg er et levende bevis på, at man kan komme til den højeste viden gennem sin egen bevidsthed, og det er en tilstand, som alle mennesker er på vej til at opnå.” (Kosmos nr. 3/1991, foredrag 13.10.1955).

Hvad er Martinus Kosmologi i en nøddeskal?

På basis af kosmisk bevidsthed og intuition har Martinus (1890-1981) skabt hele sit værk Martinus Kosmologi, Martinus Åndsvidenskab.

Videnskaben har vist, at alle forandringer i den fysiske materie er lovbundne. Martinus påviser, at der også findes love for psyken og tænkningen. Viden om disse psykiske naturlove vil gøre det muligt for det jordiske menneske at få herredømme over dets mentalitet og efterhånden skabe et kærlighedens og fredens paradis på jorden.

Er teori udtryk for tro eller videnskab?

Med kosmisk bevidsthed og sin intuition har Martinus skabt en åndsvidenskab, en videnskab om åndelige og religiøse fænomener. Ved hjælp af Martinus logiske analyser og logiske tankerækker kan man i bedste fald opnå “teoretisk kosmisk bevidsthed”, der imidlertid ikke er det samme som Martinus’ selvoplevede kosmiske bevidsthed.

Man kan sige, at det er en trossag at acceptere et religiøst dogme eller et postulat som en sandhed. Hvem har ikke hørt, at nogle siger, at det og det er sandt, blot fordi det står i Bibelen? – Derimod er det ikke tro, men videnskab at acceptere en teoretisk kendsgerning som sandhed. Martinus Åndsvidenskab kan i bedste fald med både en skeptisk og kritisk holdning samt et grundigt studium blive til en teoretisk kendsgerning for den studerende.

Kosmisk bevidsthed, intuitiv erkendelse, er udtryk for erkendelse af en abstrakt realisme.

Martinus havde kosmisk bevidsthed, dvs. en fuldt udviklet intuition eller et fuldt udviklet intuitivt sansesæt. Når intuitionen begynder at gøre sig gældende, kan den geniale kunstner, opfinder eller videnskabsmand komme i en stærk inspirationstilstand og få adgang til åndsmaterialer, der ligger uden for den normale dagsbevidsthed. Mange nobelprisvindere har bl.a. på tv berettet om de intuitive oplevelser, der blev grundlaget for deres store opdagelser og erkendelser. Intuitionen viser sig da her som små glimt eller brudstykker af absolut viden. Den intuitive erkendelse er et udtryk for en erkendelse af en abstrakt realisme.

I et foredrag i Sverige fremhæver Martinus både Bohrs og Einsteins humanitet og intuition. Han forklarede, at stor humanitet automatisk giver en intuitiv evne, som ofte ses hos fremragende kunstnere, forfattere og videnskabsmænd. “Når professor Bohr kunne blive så fremragende i atomfysik, skyldtes det hans humanitet og intuitive evner”, sagde Martinus. “Ja, måske vidste Bohr og Einstein det ikke selv, men det var den humane evne og den deraf følgende intuitionsevne, der gjorde dem så fremragende og gav videnskaben så mange gode ideer. Men det er kun en svag begyndende adgang til det kosmiske område, hvor man efterhånden vil begynde at kunne opleve livsmysteriets løsning, for til sidst at kunne få kosmisk bevidsthed”, sagde Martinus (Varnhem 19.06.1965).

Udviklede og humane mennesker, der ikke selv ved egen sansning kan få kosmisk viden, kan i bedste fald få teoretisk kosmisk bevidsthed, dvs. en teoretisk forståelse af den abstrakte realisme, som Martinus kunne erkende med en selvoplevet kosmisk bevidsthed.

Martinus: “Disse modtagelige mennesker kan med deres intelligens modtage den intelligensmæssige fortolkning af livets virkelige kosmiske og dermed evige analyser. De kan derved få den teoretiske oplevelse af livets mening eller livsmysteriets løsning” (LB7 stk. 2524).

Bogen "Martinus, Darwin og intelligent design - en ny evolutionsteori" af Ole Therkelsen blev udgivet på Borgen forlag i 2007. 2. udgave blev udgivet i 2016 på forlaget www.scientia-intuitiva.dk. www.martinusshop.dk
Martinus, Darwin og intelligent design – en ny evolutionsteori. Ny bog af Ole Therkelsen

Martinus’ to hovedværker er Livets Bog (LB 1-7) og Det Evige Verdensbillede (DEV 1-6), hvor han bl.a. forklarer, at naturvidenskaben er baseret på intelligens og forskning fra neden, mens åndsvidenskaben er baseret på intuition og forskning fra oven, og at de to videnskaber i fremtiden vil smelte sammen til én helhedsvidenskab.

Ole Therkelsen som 11-årig sammen med Martinus i Martinus Center i Klint ved Nykøbing Sj. Foto Herdis Therkelsen, den 15 juli 1959. Gardenparty, Villa Rosenberg, Martinus Center Klint, Klintvej 70, 4500 Nykøbing Sjælland

En karakteristisk af Martinus’ “Det evige verdensbillede”

Ved hjælp af intuition, kosmisk bevidsthed eller et fuldt udviklet intuitiv sansesæt kunne Martinus skabe sit værk “Det Evige Verdensbillede”.
        Det er rigtigt, at Martinus’ analyser ikke er videnskabelige i almindelig forstand. Materialistiske videnskabsmænd kan ikke forestille sig, at noget kan være videnskab og sandhed, hvis det ikke kan udtrykkes i talstørrelser, i tids- og rumdimensioner. Både livet og hele verdensbilledet er evige foreteelser, der strækker sig uden for tid og rum. Tids- og rumdimensionelle resultater er baseret på skabte ting med en begyndelse og et ophør. Ifølge Martinus er det levende væsens bevidsthed en evig foreteelse, som skjuler sig bag den midlertidige og materielle fremtræden. Hvis man vil nå frem til livsmysteriets løsning, må man vænne sig til, at der findes resultater baseret på analyser af evige foreteelser, og at disse resultater ikke er mindre videnskabelige eller sande end de resultater, der er baseret på tidsbegrænsede og hensmuldrende foreteelser.

Martinus Kosmologi udgør et evigt verdensbillede. Et verdensbillede, der skal være evigt, må være et billede af evigheden og uendeligheden. Det må beskrive betingelserne og forudsætningerne for en evig livsoplevelse. Et evigt verdensbillede kan ikke være et billede af skabte ting, der er timelige og begrænsede med begyndelse og afslutning.

Eftersom videnskabens arbejdsområde begrænser sig til en intelligensmæssig undersøgelse af begrænsede ting, der kan måles og vejes, vil det materialistiske verdensbillede derfor have en begrænset gyldighed. Det er den begyndende udvikling af intuitionen, der afføder interesse og behov for forklaringer af de evige og uendelige foreteelser, af hensigter, større sammenhænge og helheder i naturen.

 

På fotografiet ses Martinus i færd med at tegne symbol nr. 76, “Det kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldkomne menneske”. Symbolet skal vise uendeligheden for os opad i det store i makrokosmos og uendeligheden for os nedad i mikrokosmos. På symbolet er der indtegnet atten spiraler, hvor hver spiral er underinddelt i seks riger. De to første riger i hvert spiralkredsløb, planteriget og dyreriget, er ude ved siderne markeret med en mørk figur, fordi de udgør de fysiske tilværelsesplaner, hvor væsenerne tilhører den fosterzone i udviklingen, som Martinus kalder verdensaltets sekundære bevidsthed – i modsætning til de lyse felter i de højere tilværelsesplaner, hvor væsenerne har kosmisk bevidsthed og dermed tilhører den primære bevidsthed. Disse mørke og lyse felter viser evighedens klokkeslæt, mørket og lyset (DEV5 stk. 76.4).
Martinus arbejder med symbol nr. 76. “De kosmiske spiralkredsløb 2. Det ufuldfkomne menneske”. Se Det Evige Verdensbillede, bog 5″.

Var der nogen grænse for Martinus’ viden?

Da Martinus som 30-årig havde fået kosmisk bevidsthed, opdagede han også, at han havde fået en permanent intuitiv evne, der gav ham adgang til universets vidensocean. Han kunne få svar på enhver problemstilling, han kunne formulere. Han havde, som han selv skriver, et af en udviklet kærlighed, intelligens og intuition opbygget og reguleret kosmisk sansesæt, der satte ham i stand til at opleve den højeste viden og livsmysteriets løsning (se LB1 stk. 11 og 19).

Ifølge Martinus er der ingen grænser for intuitionen, fordi den er en energiform, der er absolut altgennemtrængende, hvilket sætter den kosmisk bevidste i stand til at se tilværelsens højeste realiteter og livets største facitter. For en mere udførlig beskrivelse af intuitionsfunktionen henvises til hovedværket Livets Bog (LB1 stk. 196-209 og LB2 stk. 355).

Martinus sagde flere gange i sine seneste foredrag, at han ikke havde mødt nogen grænser for sin viden eller for sin bevidsthed. Der er ingen grænser for, hvad man kan iagttage med intuitionen. Han fortalte desuden, at det nærmest væltede ind med viden i bevidstheden, når han var indstillet på at skrive kosmiske analyser.

Martinus angiver, at hans analyser er udtryk for visdom. Men hvad er visdom?

Begreberne intellektualiseret følelse og humaniseret intelligens er ifølge Martinus en karakteristik af alkærlighed, visdom, kosmisk bevidsthed. Videnskaben og teknikken må humaniseres for at undgå fremtidige ødelæggelser af jorden. Kristendom og humanitet må intellektualiseres for at kunne give en videnskabelig vejledning i moral og menneskelig handle- og væremåde. I udviklingen fremover skal intelligensen reguleres af humanitet, og følelsen skal styres af logik og fornuft. En ligevægt mellem en udviklet følelse og en udviklet intelligens vil komme til at bane vej for intuitionen og de kosmiske oplevelser for alle mennesker.

Med sin intuitive og logiske forklaring på den fuldkomne væremåde har Martinus skabt en kærlighedens videnskab, der forener religion og videnskab samt Østens og Vestens tænkning. I sit værk forener Martinus følelse og forstand eller hjerte og hjerne.

 

1.6      Refererer Martinus til andre forfattere?

Martinus sagde, at han var et levende bevis på, at man kan komme til den allerhøjeste viden igennem sig selv uden at have studeret ved hjælp af kosmisk bevidsthed. Han støttede sig ikke til andre forfattere, fordi han ville, at hele hans værk skulle fremstå i kosmisk renkultur.

Efter et foredrag på Martinus Institut i København sagde en tilhører til Martinus, at det forekom ham, at Martinus måtte være elev af Oscar Wilde (1854-1900). – Hertil svarede Martinus meget bestemt: “Nej, jeg er aldeles ikke elev af Oscar Wilde, og jeg er ikke elev af nogen som helst, jeg er suveræn”.

Intelligent design-teorien, der begyndte at tage form i USA i slutningen af 1980-erne, nævnes af gode grunde ikke af Martinus, der gik bort den 8/3-1981 på Frederiksberg Hospital. Men i sine samlede værker nævner Martinus heller ikke darwinisme eller Darwin ved navns nævnelse, men generelt og principielt analyserer han videnskabens arbejdsmetode og dens materialistiske natur- og livsopfattelse.

I forbindelse med at flere beklagede sig over, at de ikke kunne få Martinus Åndsvidenskab til at passe ind i naturvidenskaben, sagde Martinus: “Det, jeg har skrevet, er ikke beregnet til at passe ind i videnskaben. Jeg er fuldstændig suveræn”.

Det lyder måske som pral, kunne Martinus sige, når han talte om omfanget af sin kosmiske bevidsthed, men han ville gerne minde om, at han ikke var nogen ener eller undtagelse i udviklingen, hvilket han også understreger i fortalen til Livets Bog, skrevet på basis af kosmisk bevidsthed.

Martinus: “Denne min kosmiske oplevelse og tilstand blev det udløsende moment for min påfølgende fremtræden i verden og for skabelsen af Livets Bog. Men da denne åndelige proces, som før nævnt, bliver oplevet af ethvert individ, når det i sin evige tilværelse passerer den for nævnte oplevelse nødvendige udviklingstilstand, vil det her være synligt, at jeg med hensyn til sansebegavelse ikke repræsenterer noget særligt privilegium eller udgør nogen som helst undtagelse fra reglen, at jeg således i den evige udvikling umuligt vil kunne udgøre en eneste tøddel mere, end hvad alle andre væsener før mig har været, og hvad alle andre væsener efter mig vil blive” (LB1 stk. 22).

Er det nødvendigt at forklare Martinus akademisk?

En professor, der var meget interesseret i Martinus’ analyser, ville gerne sponsorere, at der blev lavet en doktorgrad over Martinus Åndsvidenskab. Den skulle forklares videnskabeligt og have akademisk anerkendelse, og nogle af Martinus’ medarbejdere var da også meget optaget af at forklare den på en sådan måde, at den skulle kunne overbevise akademikerne og videnskaben. Men Martinus har skrevet sit værk uden fremmedord, og forklaret livets mening og livsmysteriet på en så enkel og klar måde, at enhver skulle kunne forstå det. Så han kunne ikke forstå, at hans værk skulle skrives om, for at videnskaben skulle kunne forstå det. Lidt spøgefuldt sagde han: “Videnskabsmænd er vel ikke så meget dummere end andre mennesker, at de skal have det skrevet på en speciel måde for at kunne forstå det”.

Hvordan er den almene holdning til åndsvidenskab og kosmisk bevidsthed?

De kosmiske love og de evige realiteter kan kun opleves intuitivt, og problemet er, at videnskaben i dag ikke anerkender intuitionen som erkendelsesredskab. Når Martinus kalder sine analyser for kosmiske analyser, skyldes det, at alle hans analyser er foretaget på grundlag af et helhedssyn, der tager udgangspunkt i det evige og uendelige verdensalt – Kosmos.

Forløbersymptomerne for en permanent kosmisk bevidsthed er korte glimtvise intuitive oplevelser, som Martinus kalder “kosmiske glimt”. De kosmiske foreteelser, som et menneske kan opleve i et kosmisk glimt, kan ikke blive til kendsgerning for andre mennesker. Det kan for andre højst blive til en teoretisk viden.

Martinus skriver om forskellen på materialistisk og kosmisk videnskab: “Derfor bliver der den forskel på den materialistiske videnskab og åndsvidenskab eller virkelig kosmisk videnskab, at mens den materialistiske videnskab er et resultat af sanser, som almenheden har, og derfor kan gøres til kendsgerning for alle, så er den virkelige kosmiske viden eller videnskab et resultat af sanser, som endnu kun et mindretal har. Som følge heraf kan den naturligvis kun gøres til kendsgerning for dette mindretal, alt efter som dettes humane evne og den deraf følgende intuitive evne er udviklet. Derfor vil det store flertal af jordens mennesker endnu i lange tider være skeptisk over for virkelig kosmisk bevidsthed, kosmisk viden eller åndsvidenskab” (DEV2 stk. 21.24).

Ole Therkelsen, den 13. nov. 2017

OLE THERKELSEN YOUTUBE KANAL

https://www.youtube.com/channel/UCXid-LNLoeml_bcqt67E2aw

www.oletherkelsen.dk

www.oletherkelsen.info

www.varldsbild.se

 

AMAZON – Ole Therkelsen

Author Profile

www.amazon.com/author/ole.therkelsen

https://authorcentral.amazon.de/gp/profile

www.amazon.com

www.amazon.de

www.amazon.co.uk

 

MARTINUS INSTITUT

www.martinus.dk

www.shop.martinus.dk

www.amazon.com/author/martinus

 

SCIENTIA INTUITIVA – Publisher

www.scientia-intuitiva.dk

www.martinusshop.dk