OT341. Arven efter Martinus – Samarbejdsstrukturen • Ole Therkelsen

OT341. Arven efter Martinus – Samarbejdsstrukturen. MCK 23.09.2004

Martinus kaldte Samaarbejds-Strukturen for sit testamente

Martinus: “Strukturen skal være mit testamente for min Sags overdragelse til dens trofaste og kærlige medarbejdere efter mit ophør på det fysiske plan.

Martinus Testamente - Samarbejds-Strukturen — Samarabejds-Strukturen for Martinus Institut. Udgivet af Rådet i 1992

Tillæg til Martinus’ værk

De to bøger Martinus Erindringer(1987) og Samarbejds-Strukturen (1992) er lavet på basis af båndoptagelser. Ved rådsmøderne i årene 1974-1981 indtalte Martinus således retningslinjerne for det fortsatte samarbejde, som blev samlet i bogen Samarbejds-Strukturen. (Kosmos nr. 7/2004).

Martinus: “Strukturen skal være mit testamente for min Sags overdragelse til dens trofaste og kærlige medarbejdere efter mit ophør på det fysiske plan. (Brev til medarbejdere 28. april 1972, Samarbejds-Strukturen, side 4).

Det Tredie Testamente - en videnskabelig, logisk og intellektualiseret kristendom af Martinus (1890-1981) — December 2004 blev Det Tredje Testamente – Den intellektualiserede Kristendom udgivet på BORGEN 23 år efter Martinus bortgang.

Den danske titel Livets Bog på alle sprog

Da Martinus gik i gang med at skrive Livets Bog, fik han en stærk intuition om, at titlen ikke skulle oversættes, værket skulle hedde Livets Bog på alle sprog. (Samarbejds-Strukturen, stk. 13.2).

Der er eksempler på, at nationale ord går ind i verdenssproget. Ord fra indisk religion og filosofi som Bhagavad Gita, yoga, Upanishadog ord fra østerlandsk tænkning ord som Zen, Tai-chiog judotilføres mange sprog og er blevet en integreret del af disse, uden at folk nødvendigvis ved, hvad de oprindelige ord egentlig betyder på sanskrit, japansk eller kinesisk. Således forventes det, at Livets Bogogså vil blive et dansk bidrag til sprogenes videre udvikling (som f.eks. de internationale ord ombudsmand og køkkenmødding).

Andre kan således godt kalde deres bøger The Book of Life, Das Buch des Lebens, Le livre de la vie, La libro de la vivo osv., uden risiko for forveksling med Martinus’ internationale titel Livets Bog. Martinus er nu oversat til tyve sprog, se www.martinus.dk.

Første udgaven af Livets Bog 1 fra 1932 i soft-cover med gyldent stjernekors på forsiden — Framsida af Livets Bog i 1932. Vid utgivandet valde Martinus inte det ovan nämnda tecknet, men strålkorset på framsidan av Livets Bog (se symbol nr 41, Den eviga världsbilden, del 4).

Hvor stort blev hele Martinus’ værk?

Martinus’ samlede værk er på ca. 10.000 sider. Med til hovedværket regnede Martinus ud over Livets Bogundertiden også symbolværket, Det Evige Verdensbillede,hvor han ved hjælp af farvelagte symboler og forklarende tekster fremlagde kosmologiens hovedprincipper.

De tre store bøger, introduktionsbogen Logik, bogen om kærlighed til mikrokosmos Bisættelse, bogen med de efterladte manuskripter til Det Tredje Testamente, Den Intellektualiserede Kristendom, kunne man måske også henregne til hovedværket.

Som en indføring til hovedværket har Martinus skrevet yderligere 28 mindre bøger samt ca. 300 artikler, der kan købes i boghandler og på nettet på shop.martinus.dk.

Til værket hører mange artikler, breve, rejsebeskrivelser, notater, referater og besvarelser på en lang række spørgsmål samt båndoptagelser af godt 200 foredrag, der efterhånden vil blive udgivet som artikler. Med til værket hører Martinus Erindringerog Samarbejds-Strukturenudgivet posthumt i henh. 1987 og 1992.

Martinus afsked den 09.08.1980 med 1.200 interesserede i Falkoner Center. Martinus, Mischa Lim og Inge Sørensen. kristendom — Martinus’ 90-års fødselsdag (11. aug.) fejres i Falkonercentret. 1200 deltagere. Martinus’ sidste offentlige fremtræden.
Martinus forlader salen sammen med Mischa Lim. *** Local Caption *** Martinus, Mischa Lim

Indførelse af betegnelsen Martinus Kosmologi

Omkring 1959-1960 går Martinus selv over til at bruge et mere moderne og internationalt udtryk for sit værk, nemlig Martinus Kosmologi. Kosmologi er læren om det velordnede univers. Orddannelsen “kosmologi” var måske nok ny, men ordstammen “kosmos” havde Martinus brugt flittigt lige siden han begyndte at skrive. På de første tyve sider i fortalen i LB1 (1932) anvender Martinus således ordet “kosmisk” i tolv forskellige kombinationer: kosmisk bevidsthed, kosmisk set, kosmiske realiteter, det kosmiske verdensalt, kosmiske verdenslove, kosmisk bevidsthedsniveau, det kosmiske sansesæt, kosmisk sansehorisont, i kosmisk forstand, kosmiske evner, kosmisk manifestation, kosmisk oplevelse.

Allerede i 1933 gav han sit tidsskrift navnet Kosmos. “Det er et moderne navn ved siden af Livets Bog og de andre bøger. Dengang det kom, var det ved en kosmisk impuls. Jeg mener, vi skal holde fast ved navnet Kosmos.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).

I 1958 blev tidsskriftet Kosmos oversat til esperanto med titlen Kosmo. Senere stod det Martinus klart, at Kosmos skulle hedde Kosmos på alle sprog, og ikke f.eks. Kosmo på esperanto og Cosmos på engelsk osv. Martinus: “Jeg mener, Kosmos skal være internationalt, at det kan have samme navn i alle lande.” (Samarbejds-Strukturen, stk. 12.1).

Da der bl.a. var et tysk tidsskrift med titlen Kosmos, foreslog Martinus på et rådsmøde en undertitel: “Kan man ikke ved titlen Kosmos tilføje “Martinus Kosmologi” eller sådan noget, så ved de, hvor det hører hen?” (12. november 1974, Samarbejds-Strukturenstk. 12.1).

Afslutningen på Martinus’ værk

Som 90-årig i sit sidste foredrag 22.06.1980 i Martinus Center Klint talte Martinus om symbolernes magi: “Det er meget vigtigt, at I holder jer til analyserne, og ikke bygger egne meninger op, som I kunne tænke jer hører til. Og jeg mener også, at man ikke selv skal lave symboler. Mine symboler er magiske. Der er indlagt magi i mine symboler, og det hjælper til med at styrke hjernen. Det gør fremmede symboler ikke. Symbolerne er også beskyttede på den måde, at hvis man mishandler dem osv., så vil det ikke være godt. Men det er ikke noget, jeg har bestemt. Alt, hvad der i sig selv er helligt, er jo beskyttet.” (Samarbejds-Strukturen, 2003, stk. 11.1).

Martinus og Mischa besøger Elly og Per Thorelll. En intellektualiseret kristendom — Martinus og Mischa H. Lim på besøg hos Elly og Per Thorell i Klar,borg

Samarbejds- Strukturen om dette selv at tegne symboler

Af stk. 13.5 i Samarbejds-Strukturen fremgår, at Martinus udtrykkeligt ønskede, at symbolerne ikke skulle forklares af andre: “Symbolforklaringerne skal skrives af mig. De er i mig, og jeg kan ikke føre dem over i andre mennesker. Skal de skrives, så skal de skrives af mig.” (Rådsmøde 27.08.1974).

Martinus’ egne foredragsholdere havde lysbilledkopier af alle Martinus’ symboler, inklusive de symboler, der ikke var publiceret før Martinus’ bortgang i 1981. Disse symboler blev efterhånden kopieret og spredt til en større personkreds, hvorved der blev åbnet op for, at andre personer kunne gå i gang med at forklare disse symboler. For netop at sikre en udgivelse af symbolerne nr. 45-100 med Martinus’ egne forklaringer besluttede rådet i 2004 at begynde at arbejde med en udgivelse af de efterladte symboler på basis af de symbolbeskrivelser, som Martinus gav i en serie foredrag, der blev optaget på bånd i årene 1955-1972.

De to sidste symbolbøger

Det Evige Verdensbillede, bog 5, som blev udgivet på både dansk og svensk i maj 2012, handler udelukkende om det interessante emne “sygdom og helbredelse i kosmisk belysning” med de 33 symboler nr. 45-77.

Den sidste symbolbog, Det Evige Verdensbillede, bog 6 med symbolerne nr. 78-100, hvor der er meget om jordklodens udvikling og menneskets rejse gennem dødsriget, blev udgivet den 9. maj 2015 ved bogreceptioner på Martinus Institut og på Världsbild förlag i Stockholm. I forordet til de to sidste symbolbøger skrev rådet for Martinus Institut: “Uddrag fra foredrag, bearbejdelse og sammenstilling af tekster er sket under redaktion af Ole Therkelsen i samarbejde med en gruppe medarbejdere ved Martinus Institut”.

Med færdiggørelsen af dette sidste bind er symbolværket Det Evige Verdensbillede med symbol nr. 1-100 i alt ca. 1.000 sider. Der findes således ingen “hemmelige” symboler på Martinus Institut. Alle Martinus’ symboler er publiceret. (OT, Kosmos nr. 5/2015).